Denne klumme er ikke en brevkasse, hvor der besvares spørgsmål. Mine artikler 16. februar 2018 Er kuratorer konger? og 9. marts 2018 Rekonstruktionsbehandling i sidste øjeblik har resulteret i et betydeligt større antal kommentarer end normalt. Derfor knyttes i denne artikel bemærkninger til udpegning/valg af kurator i situationer, hvor der har været en forudgående - ofte kort - rekonstruktionsperiode.
Skifteretten har pligt til i forbindelse med indledning af rekonstruktionsbehandling at beskikke såvel re-konstruktør som regnskabskyndig tillidsmand. En begæring om rekonstruktion skal indeholde forslag til, hvem der skal være rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand. Hvis der er tale om skyldnerens rekonstruktionsbegæring, vil det være skyldneren, der som udgangspunkt foreslår, hvem der skal beskikkes som rekonstruktør. Hvis rekonstruktionsbehandling indledes på baggrund af begæring fra en kreditor, vil det normalt være denne kreditor, der bringer rekonstruktøren i forslag. Langt de fleste rekonstruktionsbehandlinger indledes på baggrund af skyldnerens begæring.
Rekonstruktion ikke mulig
Ofte vil det være likviditetsudfordringer, der er den direkte årsag til, at der må trækkes i nødbremsen. Det gælder ikke mindst ved underskudsgivende landbrugsdrift. Rekonstruktionsbehandling forbedrer ikke i sig selv likviditeten, og rekonstruktionsbehandlingen skal derfor finansieres. Hvis marginalpanthaveren klart og utvetydigt tilkendegiver, at han ikke ønsker at understøtte en rekonstruktionsbehandling og dermed betale den underskudsgivende drift, vil rekonstruktionsbehandling alt andet lige være formålsløs. Af en bestemmelse i konkursloven fremgår følgende: Skifteretten bestemmer, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, hvis rekonstruktionsbehandlingen er udsigtsløs. Skifteretten kan ikke af egen drift vurdere, om rekonstruktionsbehandlingen er udsigtsløs. Derfor fremgår det af en anden bestemmelse i konkursloven, at rekonstruktøren straks skal give skifteretten meddelelse, når rekonstruktionsbehandlingen er udsigtsløs. I denne situation vil der blive afsagt konkursdekret. Hvor der er tale om rekonstruktionsbehandling af landbrugsvirksomheder med animalske produktion, vil der ofte med meget kort varsel blive indkaldt til afholdelse af skiftesamling og ofte - på trods af bestemmelsens formulering - uden indkaldelse af fordringshaverne. På dette møde vil der ofte ske udpegning af kurator, og praksis viser, at det ofte vil være rekonstruktøren, der udpeges som kurator. Det vil også være den normale situation, hvor rekonstruktøren har opbakning ikke blot hos den nødlidende landmand, der ikke har stemmeret, men også hos marginalpanthaveren.
Efter ønske
Hvis rekonstruktionsbehandlingen er sket på den nødlidende landmands foranledning og mod marginal-panthaverens ønske, ligger det i kortene, at den beskikkede rekonstruktør alt andet lige ikke vil have opbakning hos marginalpanthaveren.
I landbrugets konkursboer bliver der sjældent dividende til simple kreditorer. Det betyder, at ingen af kreditorerne har stemmeret. Den situation er man også ude for uden for landbrugserhvervet - i hvert fald efter at vi i dansk ret den 1. januar 2006 fik regler om virksomheds- og fordringspant. I en sådan situation har Vestre Landsret ved en kendelse fastslået, at den kreditor, der har størst interesse i afviklingen af konkursboet - virksomhedspanthaveren - skal tillægges afgørende bestemmelsesret ved udpegning af kurator. Det er min opfattelse, at tilsvarende bør gøre sig gældende i forhold til marginalpanthaveren, om end i hvert fald to skifteretsafgørelser af relativ ny dato kommer til et andet resultat.
Stalddørsmodellen
Da der ikke er 100 procent afklaring om retsstillingen, er der de senere år set eksempler på, at på trods af at marginalpanthaveren har tilkendegivet ikke at ville understøtte en rekonstruktionsbehandling, er der indledt rekonstruktionsbehandling, som på et relativt tidligt tidspunkt overgår til konkursbehandling. I denne situation vil der ofte være stiftet gæld under rekonstruktionsbehandlingen, blandt andet til rekonstruktøren og regnskabskyndig tillidsmand, ligesom der også vil kunne være stiftet gæld til landmandens lønmodtagere og leverandører. I disse situationer vil der ofte være konflikt mellem skyldnerens advokat, det vil sige den tidligere rekonstruktør og marginalpanthaverens advokat om, hvem der skal beskikkes som kurator. I denne situation har marginalpanthaverens advokat som absolut hovedregel ingen stemmeret på baggrund af tilgodehavender stiftet under rekonstruktionsbehandlingen. Rekonstruktøren, tillidsmanden og evt. andre kreditorer vil derimod have et fortrinsberettiget tilgodehavende - et tilgodehavende der, efter en ordfortolkning af reglerne, er stemmegivende i forbindelse med kuratorvalg, forudsat at der bliver delvis dækning til fortrinsberettigede krav. På denne måde vil den tidligere rekonstruktør kunne vælges som kurator, og når den tidligere rekonstruktør kan vælges som kurator, vil skifteretten alt andet lige også uden afholdelse af kuratorvalg udpege den tidligere rekonstruktør som kurator.
Rimelig model?
Spørgsmålet er dog, om stalddørsmodellen er rimelig. Mig bekendt verserer der som minimum én sag for Vestre Landsret om denne problemstilling.
Når jeg mener, der kan sættes spørgsmålstegn ved stalddørsmodellen, hænger det sammen med følgende: Rekonstruktøren har ansvaret for, at gæld der stiftes under rekonstruktionsbehandlingen, betales til forfaldstid. Hvis det er åbenbart, at rekonstruktionsbehandlingen vil resultere i et driftsunderskud, vil det være ensbetydende med, at der under rekonstruktionsbehandlingen stiftes fortrinsberettiget gæld. En fortrinsberettiget gæld, der stiftes som følge af uforsvarlig forretningsførelse fra rekonstruktørens side, bør selvfølgelig ikke resultere i stemmeret.
Formålstolkning
Der må foretages en formålsfortolkning. Når også rekonstruktøren og skyldneren erkender, at en rekonstruktionsbehandling er udsigtsløs, og muligvis har været det siden rekonstruktionsbehandlingens indledning, er det en konsekvens af rekonstruktionsreglerne, at afviklingen sker via konkurs. Den kreditor, der påvirkes mest af gunstig, respektive ugunstig, afvikling, vil være marginalpanthaveren, og derfor bør det også være marginalpanthaveren, der tillægges afgørende indflydelse ved udpegning af kurator.
Professionsansvar
Rekonstruktøren udfører sit arbejde under sædvanligt professionsansvar. Det fastlås blandt andet i en kendelse fra Vestre Landsret i 1985 efter de tidligere regler om anmeldt betalingsstandsning. Vestre Landsret fastslog rekonstruktørens det tidligere tilsyns pligt til at sørge for, at en landmands afgrøder blev høstet og til, at der blev betalt for det udførte arbejde. Sådan er retsstillingen også i 2018. Omkostninger, der stiftes efter indledning af rekonstruktionsbehandling, er stiftet med rekonstruktørens samtykke og skal derfor betales. Det forhold, at disse krav ikke betales fuldt ud, bør derfor ikke få den sidegevinst, at de for-trinsberettigede kreditorers ikke-betalte tilgodehavende, herunder såvel rekonstruktørens som tillids-mandens honorar, kan få afgørende betydning for, hvem der udpeges som kurator. Ved kuratorvalg er det kreditorernes interesser, der varetages; ikke advokaters og andre rådgiveres interesser. Hvis der i en sådan situation sker udpegning af den tidligere rekonstruktør, må det i hvert fald fordre sikre holdepunkter for, at den gæld, der er stiftet under rekonstruktionsbehandlingen, og som nu bliver stemmegivende, ikke blot er stiftet for at oparbejde stemmer til kuratorvalget, men at rekonstruktøren kan sandsynliggø-re, at indledning af rekonstruktionsbehandling var såvel nødvendig som forsvarlig. Ved denne vurdering bør det haves in mente, at der er mangeårig tradition for, at marginalpanthaveren finansierer afviklings-driften, hvad enten det sker under konkursbehandling, rekonstruktionsbehandling eller ved frivillig ak-kordforhandling.
Rimelighed
Når lovgivningen fører til urimelige resultater, må lovgivningen ændres. Det gælder særligt, når der optræder en situation, som lovgiverne ikke tog højde for. Indtil lovgivningen er ændret, må retspraksis fastlægges af de overordnede domstole, der ved vurderingen må tage afsæt i, hvad der har været formålet og hensigten med regelsættet. Formålet med rekonstruktionsbehandling er, at der gennemføres en rekonstruktion - ikke at rekonstruktionsbehandling udelukkende anvendes som affyringsrampe til et efterfølgende hverv som kurator.
