Miljøministerens aflagde besøg i Vejlskovgårds stald, der er et resultat af Realdanias idekonkurrence "Fremtidens Landbrugsbyggeri".

Den bæredygtige stald er bygget som en vinkel, der skaber bedre overblik over staldens forskellige afdelinger. Overskueligheden giver bedre dyrevelfærd, fordi det er nemmere at observere malkekøernes trivsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved besøget fortalte landmand Hans Jakob Fenger sammen med repræsentanter fra Arla om Arlas nye initiativ til gratis miljø- og klimatjek for deres medlemmer. Initiativet skal reducere klimabelastningen med 30 procent per kilo mælk i 2020 og har desuden fokus på ressourceudnyttelse, biodiversitet og dyrevelfærd.

Regeringen har i samarbejde med SF og EL afsat 29,4 millioner kroner til klimatjek og klimahandlingsplaner for husdyrbrug i perioden 2015-2017.