Maskinbladet rettede tirsdag henvendelse til Transportministeriet, efter at transportminister Magnus Heunicke (S) allerede havde udsendt lovudkast til ændring af Færdselsloven.
Maskinbladet pegede på, at ministeren ellers havde bebudet ikke at fremsætte lovforslaget, før der forelå en ny vurdering af de tunge landbrugskøretøjers reelle slid på de kommunale veje.
Stor var vores forbavselse derfor, da forslaget pludselig alligevel lå på Folketingets bord.
Ordlyden i lovudkastet var blandt andet:
- Landbrugserhvervet har behov for at kunne anvende det nyeste udstyr for at være konkurrencedygtige. Mange af disse køretøjer er tungere end de køretøjer, der tillades anvendt på færdselslovens område. Branchen ønsker derfor en permanent undtagelse for de tunge køretøjer...
Ikke fornuftigt
Men ifølge ministeren er Vejdirektoratet nået til den konklusion, at der på det kommunale vejnet "kan være forhold, der gør, at det ikke er fornuftigt at give dispensation":
- Principielt kan kørsel med de tunge køretøjer medføre forøgede udgifter til vedligeholdelse af de mindre godt befæstede kommuneveje. Transportministeren ønsker på den baggrund ikke at pålægge kommunerne at acceptere en udvidelse af den generelle dispensation for akseltryk og totalvægt. I stedet foreslår transportministeren indsat hjemmel til, at ministeren kan bemyndige den enkelte kommune til selv at træffe beslutning om, hvorvidt det vil være forsvarligt at tillade denne slags køretøjer at køre på deres vejnet inden for de samme begrænsninger, som kan accepteres på statsvejnettet, står der i lovudkastet.
Vil kompenseres
Men da Maskinbladet henvendte sig for at få skabt klarhed om, hvad ministeren egentlig mener, fik vi at vide, at forslaget er trukket tilbage og nu oversendt til Justitsministeriet i stedet.
Kommunernes Landsforening skriver i sit høringssvar direkte, at det "er ikke rimeligt, at det er op til den enkelte kommune at vurdere og betale for udviklingen i erhvervet".
Derfor kan KL ikke bakke op om forslaget og ønsker i stedet, at der bliver lavet generelle regler for kørsel med tunge køretøjer på kommuneveje og at kommunerne kompenseres for de merudgifter det måtte medføre.
Fakta
Dispensationen gælder forskellige kombinationer af gyllekøretøjer: På gyllevogne (traktorpåhængsvogn/-redskab) tillades 10 ton akseltryk på op til tre aksler på betingelse af, at køretøjet er monteret med mindst 65 cm brede dæk, hvor arealet af dækribberne udgør mindst 1/3 af dækkets overflade, og dæktrykket højst er 3 bar. For gyllevogne med tre aksler er der vilkår om, at 1. og 3. aksel er tvangsstyrede. Vogntogstotalvægten tillades op til 48 ton. For selvkørende gyllenedfælder (motorredskab) tillades 11,5 ton akseltryk på betingelse af, at køretøjet er forsynet med mindst 1,0 m brede dæk, hvor arealet af dækribberne udgør mindst 1/3 af dækkets overflade, og dæktrykket højst er 3 bar. For selvkørende gyllenedfælder (motorredskab) tillades totalvægt op til 23 ton på to-akslede, og op til 34,5 ton på tre-akslede (vogntog).
Forslaget indeholder altså heller ikke de ønskede lemelser for køretøjer med bælter.
Af forslaget fremgår det, at "kommunerne skal kunne beslutte, om de kommunale veje skal kunne anvendes til kørsel med særlige, tunge specialkøretøjer, som overskrider de vægt- og akseltryksgrænser, som gælder for ordinære, godstransporterende lastbiler og lastbilvogntog".
