Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Gamle tricks skal få røde maskiner i skoven

Af Emil Filtenborg - 12. okt. 2018 KL. 13:30

  • ww309597_1
  • ww309597_2
  • ww309597_3
  • ww309597_4

Hvis noget ikke er i stykker, skal man ikke gå i gang med at reparere på det. Komatsu stoler på konceptet bag de røde skovmaskiner.

LANGESØ: Skovmaskinerne udvikler sig i rivende fart. Imens konkurrenterne finder på nye ting, nye dimser og nye systemer hele tiden, er Komatsus trumfkort, deres es i ærmet, det godt 35 år gamle system, hvor kran og hytte sidder på en nivelleret platform.

Hytten med kranen på den højre side er og bliver det første og største argument for at købe en af de røde skovmaskiner. Også når man spørger Anders Kofod Mogensen fra Helms TMT, der forhandler maskinerne i Danmark.

- Kabinen og kranen roterer selv. Hytten og kranen er nivelleret, så de altid står vandret, hvilket giver den flere kræfter, når maskinen eksempelvis kører i terræn, siger Anders Kofod Mogensen.

Ifølge Komatsu og Helms betyder nivelleringen af hytten også, at maskinens vægt fordeler sig mere stabilt. I hvert fald på skovningsmaskinen Komatsu 931xc, Grøn Teknik fik lov til at se i aktion ved Langesø Gods.

Et nænsomt monster

For en maskine, der er lavet til at fælde og partere træer, er den nyere 931xc'er en meget blid maskine. De to bogstaver "xc" indikerer, at maskinen er på otte hjul. Udover at det i sig selv breder trykket ud over et bredere areal og dermed nedbringer marktrykket, så er dens vægtfordeling også unik.

- Nivelleringen af hytten og kranen samt det modtryk, der er på bagendens hydraulik, gør, at vægttrykket bliver fordelt meget jævnt. Kører maskinen på en hældning, læner hytte- og kranplatformen sig ind mod bakken, hvilket tager trykket fra hjulene og ind midt på maskinen, siger Anders Kofod Mogensen.

For at kunne se billedet for sig, er det nemmest at forestille sig den måde, man selv læner sig tilbage på, når man går ned af en stejl bakke. Maskinen kopierer den vægtfordeling, og det giver en stabilitet, som flere andre maskiner kun kan misunde.

Lidt nyt er der da

Komatsu ligger dog ikke helt stille. Selv om energien hovedsageligt bliver lagt i udviklingen og afprøvningen af hytte- og kranplatformen, så er der også kommet nye ting til.

For det første er skovmaskinerne 931 og 901 (med enten seks eller otte hjul) begge to udstyret med nye kabiner.

Derudover har maskinen fået en fotocelle på fældehovedet, som formindsker spildet i skovarbejdet. Kører man eksempelvis frem og tilbage på en stamme, kan de fleste fældehoveder ikke finde bunden af stammen og saver ofte en klods af nede i bunden for at have et sted at starte.

Det betyder spild, og det et dyrt et af slagsen, da stammens nederste del oftest lægges ud i nogle af de mest værdifulde længder til produktionstræ.

Komatsus skovere kører naturligvis med AdBlue som alle andre, og så er maskinen udstyret med en to-trin hydrostatisk transmission med to gear.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame