Kvaliteten af frøproduktionen i Danmark er i topklasse, men der er muligheder for forbedringer i forhold til udbytte og planteværnsmidler, lyder det fra DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet.
Forskere fra universitetet deltager i et projekt, der skal bidrage til at reducere brugen af pesticider og øge udbyttet i græs- og spinatfrø.
Betydningsfulde frø
Den samlede produktion og eksport af græs- og spinatfrø har stor betydning for Danmark. Danske landmænd står for cirka halvdelen af EU's samlede produktion af græs- og kløverfrø og 75 procent af verdens spinatfrøproduktion.
Produktion af frø er således noget, danske landmænd er rigtig gode til, men produktionen kan gøres endnu bedre. Højere udbytter og mindre brug af planteværnsmidler står højt på ønskesedlen. Samtidig stiller kunderne skrappe krav.
Ved de højeste kvalitetskrav skal græsset være fint, svagtvoksende, meget mørk og helt og aldeles fri for ukrudt. I spinatfrø må der højst være tre ukrudtsfrø i en 250 gram prøve, der typisk indeholder 20.000-25.000 spinatfrø.
Forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet er med i et nyt forskningsprojekt, Vinderfrø2025, der har til formål at udvikle bæredygtige løsninger til at reducere behovet for ukrudtsmidler og samtidig producere høje frøudbytter af topkvalitet.
Flere og bedre græsfrø
Landbrugspakken giver mulighed for at give mere kvælstof til frøgræsafgrøden. Det kan øge udbyttet, men forventes også at øge behovet for vækstregulering, så frøgræsset ikke går for tidligt i leje.
- Inden for de seneste ti år er der sket markante stigninger i udbyttet i de to største græsfrøafgrøder almindelig rajgræs og rødsvingel, men potentialet er ikke indfriet til fulde, siger lederen af AU's aktiviteter i projektet seniorforsker Birte Boelt fra Institut for Agroøkologi.
Et af målene med projektet er derfor at opnå en bedre og mere stabil effekt af vækstreguleringsmidler via differentieret og målrettet tildeling af kvælstof og fastsættelse af afgrødens præcise behov ud fra en optimeret overvågning af afgrøden. Målet er at finde den helt rigtige kombination af udviklingsstadie, klimaforhold, kvælstoftildeling samt tidspunkt og dosering af vækstregulering blandt andet ved hjælp af sensorteknologi.
Færre ukrudtsmidler
Et andet mål i projektet er at reducere brugen af ukrudtsmidler i frøgræs. Det skal opnås ved at udvikle rækkedyrkningssystemer, hvor der kan bruges en kombination af båndsprøjtning og mekanisk rensning imellem rækkerne og behandling med selektive ukrudtsmidler over afgrøderækkerne.
- Vi forventer, at vi på denne måde kan reducere behandlingshyppigheden af ukrudtsmiddel med 50-70 procent, siger Birte Boelt.
Engrapgræs med den såkaldte 00-kvalitet bruges til blandt andet græsplæner og rullegræs. Her er den store udfordring, at der ikke må være hverken ukrudtsfrø eller andre kulturfrø i renvaren.
- Vi vil inddrage tiltag i hele sædskifter. Vores hypotese er, at det er muligt at producere 00-kvalitet, hvis hele dyrkningskonceptet tilpasses lige fra afgrødesammensætning i sædskiftet til en strategi for kemisk bekæmpelse, siger Birte Boelt.
Superspinatfrø
Selvom Danmark leverer cirka 75 procent af verdens spinatfrø, skal vi ikke hvile på laurbærrene. Ukrudt og svampesygdomme er de største udfordringer. Forskerne vil blandt andet afprøve forskellige muligheder for etablering af spinat for at forebygge både ukrudt og sygdomme.
Med hensyn til svampesygdomme vil forskerne blandt andet screene forskellige efterafgrøder for deres forebyggede effekt på visnesyge i spinat og undersøge biologiske midler.
For at forebygge ukrudt vil forskerne blandt andet undersøge mulighederne for at kombinere strip tillage og båndsprøjtning i spinatrækken med mekanisk rensning eller båndsprøjtning imellem rækkerne.
Bevar førerposition
Projektet arbejder med en række højaktuelle emner. Frøbranchen oplever stigende problemer med græsukrudt, sygdomme og skadedyr samtidig med at risikoen for udvikling af resistens mod pesticider vokser.
- Tiden er inde til at udvikle og demonstrere mere robuste og fleksible dyrkningssystemer, hvor afgrøderne får større modstandskraft mod planteskadegørere. Projektet vil finde løsninger, der straks kan omsættes til konkurrencekraft for frøavlere og firmaer, så Danmarks stærke position på verdensmarkedet for græs- og havefrø kan fastholdes og udbygges, siger Birte Boelt.
