Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

BL: Præsident på afveje

Af Læserbrev af Jørgen Evald Jensen, Faglig direktør i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Vandværksvej 28, 9800 Hjørring. - 22. jan. 2019 KL. 14:00

Præsident for Danmarks Naturfredningsforening, udråber igen landbruget til syndebuk, når hun i Deadline fortæller om miljøets tilstand, skriver Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug.

Præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding taler i bedste fald mod bedre vidende, når hun i Deadline (DR2 søndag den 20.01) fortæller om miljøets tilstand. For man kan da slet ikke forestille sig, at hun ikke er opdateret - eller ikke vil vide af, at miljøet år for år får det bedre, og det faktisk har det rigtig godt.

På trods af den varmeste sommer i 100 år, som virkelig skulle betinge iltsvind, er der ifølge NOVANA ikke konstateret mere iltsvind end de foregående år. Iltsvindet var faktisk i tilbagegang i forhold til de senere år.

Ifølge NOVANA er udbredelsen af mange arter i sikker fremgang.

Biodiversiteten i de marine områder er i stor fremgang.

Maria Reumert Gjerding plejer at udråbe landbruget til syndebuk - hun gør det åbenbart også, hvor der ikke skal findes nogen syndebuk. Det gjorde hun denne gang. Det gjorde hun i sommers omkring Filsø, hvor der var fiskedød. Da gik hun i pressen med brand og bulder og skældte ud på landbruget - men var anderledes stille, da det selvfølgelig viste sig, at der var andre årsager til fiskedøden.

Således også her. Hun farer op, fordi et enkelt tal et enkelt år viser stagnation - uden at ville se eller forstå sammenhængen og se på den faktiske miljøtilstand. Hun er jo ikke gået i dybden med forholdene.

Og så er hendes indlæg fyldt af fejl.

Det er ikke EU, der kræver reduktion i kvælstofudledningen, som præsidenten påstår. EU kræver god økologisk tilstand. Det er vi godt på vej til. Flere steder er det allerede nået. Et eksempel er Ringkjøbing Fjord.

Samtidig må også Danmarks Naturfredningsforening forstå, at de gamle modeller, der har været anvendt til overvågning af miljøet, har spillet fallit. Som påpeget sidste år af Den internationale forskerevaluering kan modellerne ikke bruges til at fastsætte måltallene for udledning, som Maria Gjerding gør. Det er sommerudledning af kvælstof, som betyder noget for vandmiljøet, hvad man ville vide, hvis man i alle områder havde lavet den af EU krævede presfaktor analyse. Måske Naturfredningsforeningen skulle bruge nogle midler på at blive opdateret. Så de også kan tage del i debatten næste år, hvor udledning højst sandsynligt bliver den laveste, der nogensinde er målt.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame