Agrifarm og LMO har nemlig indgået en aftale, der indebærer, at kunderne fremover får nem adgang til begge firmaers kompetencer og serviceydelser.

Administrerende direktør for Agrifarm, Hans Jørgen Pedersen, siger i en pressemeddelelse:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg glæder mig meget over aftalen med LMO, som jeg er overbevist om bliver til stor nytte og gavn for vores kunder. Begge vores virksomheder rummer store faglige kompetencer, og et øget loyalt samarbejde bliver positivt for alle parter.

Administrerende direktør for LMO, Jan Winther:

- Vi tror på, at Agrifarm og LMO kan styrke hinanden på forskellige områder, så vores kunder kan få en endnu bedre rådgivning. Vi vil først og fremmest samarbejde omkring byggeri og miljø, men jeg er da sikker på, at der vil følge mere med hen ad vejen.

Samarbejdet er trådt i kraft.