Lyt til artiklen:

Landmand skal betale millionbod for løndumping af ærteplukkere

00:00
Hastighed: ???x
01:19

Greenpeas Entreprise ApS er i Arbejdsretten blevet idømt en bod på en million kroner, som skal betales til 3F, skriver Fagbladet 3F

Det skyldes, at firmaet, som ejes af Peter Skov Johansen, har brudt overenskomsten med 3F ved ikke at betale overenskomstmæssig løn. Sagen handler om løn til 286 medarbejdere, som i 2020 plukkede ærter på akkord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Virksomheden var medlem af arbejdsgiverforeningen GLS-A indtil 2015, og dermed var virksomheden efter arbejdsretten bundet af overenskomsten mellem 3F og GLS-A, som den så ud på det tidspunkt, hvor virksomheden meldte sig ud.

Ifølge overenskomsten skal en virksomheds akkord være så høj, at medarbejderne i normalt arbejdstempo og forhold kan tjene en løn, som svarer til timelønnen i overenskomsten.

Det har ifølge 3F kostet de 286 medarbejdere over fem millioner kroner, og derfor skal Greenpeas Entreprise betale en bod på én million kroner.

Ejeren af selskabet har ikke ønsket at udtale sig til Fagbladet 3F.