Økologisk spisemærke lægges i graven

Regeringen har et økologisk fordoblingsmål, og landbrugsaftalen forpligter regeringen til at lave en økologistrategi, der skal anvise vejen til både en fordobling af det økologiske areal og afsætning, alligevel står regeringen fast på at lukke Det Økologiske Spisemærke.

I finansloven for 2024, der netop er blevet præsenteret, har partierne bag aftalen fjernet finansieringen af Det Økologiske Spisemærke. Samtidig skal regeringen med en ny strategi for økologi fordoble det økologiske areal og afsætning, ligesom regeringen ønsker at udbrede planterige fødevarer, ifølge flere organisationer hænger slet ikke sammen, for man sætter det hele i bakgear, hvis man lader Det Økologiske Spisemærke falde til jorden, mener de fem organisationer, skriver Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse.

Forbrugerrådet Tænk, Landbrug & Fødevarer Økologi, Økologisk Landsforening, Horesta samt Kost og Ernæringsforbundet opfordrer kraftigt regeringen til at finde ny og langsigtet finansiering af Det Økologiske Spisemærke, når den på torsdag præsenterer sin strategi for økologi for forligskredsen, skriver Økologisk Landsforening.

Økologi i de offentlige køkkener

Økologisk Landsforening mener, at det Økologiske Spisemærke har gjort det nemt for både offentlige beslutningstagere og private erhvervsdrivende at fastsætte målsætninger for graden af økologi i børnehaver, kantiner, skoler, plejehjem, på hospitaler og i restauranter og cafeer.

Med de politiske målsætninger på plads har køkkenerne fået klart mandat til at løfte kompetencerne, arbejdsglæden og omstille til grønnere og mere bæredygtig mad med friske, planterige og økologiske råvarer i højsædet, skriver Økologisk Landsforening.

Det Økologiske Spisemærke har været en motor for bæredygtig omstilling i mange professionelle køkkener og en vigtig hjælp til forbrugere og erhvervsliv, der gerne vil vælge økologisk. 3600 køkkener har spisemærket, 180 nye køkkener fik mærket i år, og 300 rykkede et niveau op. Det er en effektiv ordning, der er kopieret af flere andre lande - Norge, Frankrig, Holland og senest Tyskland.

- Vi troede, alle var enige om, at landbruget skal blive mere grønt. Og vi ved, at det blandt andet kræver, at der produceres mere mad direkte til mennesker. Men det er en forudsætning, at vi alle får nye madvaner. Og det er lige præcis det, spisemærkerne kan. De baner vejen for flere grønne proteiner på tallerkenen, fordi vi lærer at spise dem på vores arbejdspladser, daginstitutioner, efterskoler, hoteller, restauranter med flere. Derfor er regeringens beslutning uforståelig. Den skaber kun tvivl om, hvorvidt regeringen reelt ønsker et grønnere landbrug, der kan producere og afsætte til fremtidens grønne tallerkner, siger Louise Køster, forperson for Økologisk Landsforening.

Flere grønne proteiner

De professionelle køkkener står med en schweizerkniv. Den vil vi gerne bruge til gavn for os alle. Derfor bør regeringen sørge for, at der findes en redningskrans til Det Økologiske Spisemærke, mener de fem organisationer.

- Det Økologiske Spisemærke betyder uendeligt meget for arbejdsglæden og den faglige stolthed i rigtig mange køkkener, hvor de ernæringsprofessionelles ambitioner for den grønne omstilling er høje. Det vil klæde regeringen af matche de ambitioner. For når der serveres grøn og planterig mad på arbejdspladsen eller i børnehaven, øger det sundheden, giver inspiration og øget madmod hos os alle. Og så skal man ikke glemme, hvad hele ordningen gør for at løfte dyrevelfærden, siger Michael Allerup Nielsen, næstformand, Kost og Ernæringsforbundet.

- Det Økologiske Spisemærke har været en vigtig drivkraft i den bæredygtige omstilling af offentlige køkkener og en vigtig hjælp til forbrugere og erhvervsliv, der gerne vil vælge økologisk, når de er ude at spise. Det har bidraget til grøn omstilling i praksis for små midler. Det er på den baggrund meget svært at forstå, at man fravælger mærket, siger Kirsten Lund Jensen, Økologichef i Landbrug & Fødevarer.