Lyt til artiklen:

Så meget tjener DC-ledelsen

00:00
Hastighed: ???x
03:07

I forbindelse med offentliggørelsen af sit årsregnskab har Danish Crown valgt at offentliggøre en vederlagsrapport, som viser hvad direktion og bestyrelse i slagterikoncernen tjener, det skriver slagteriet i en pressemeddelelse.

-Som virksomhed prøver vi at være så transparente som muligt på alle områder som for eksempel bæredygtighed, arbejdsmiljø og fødevaresikkerhed, og derfor giver det god mening for os også at være helt åbne omkring vores vederlag til direktionen og bestyrelsen, siger Asger Krogsgaard, bestyrelsesformand i Danish Crown.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Offentliggørelsen følger "Anbefalingerne for god selskabsledelse".

Ingen bonus

Rapporten tager for direktionens vedkommende udgangspunkt i den løn, som slagteriet forventede at udbetale til de tre direktionsmedlemmer. Den forventede løn består af en fast del, og en variabel del.

Den variable del, den såkaldte bonus, er bundet op på, at selskabet leverer en god griseafregning til selskabets ejere, og da der ikke blev leveret i 2021/22, så er der ikke udbetalt nogen bonus i det forgangne år.

Det betyder, i Group CEO Jais Valeurs tilfælde, at der udelukkende er udbetalt det faste vederlag på 14,2 millioner kroner. I rapporten angives også en forventet lønpakke på 19,1 millioner kroner, hvilket er det faste vederlag for 2022/23 plus værdien af et bonusprogram, der først endeligt opgøres i 2025.

For Group CFO, Thomas Ahle, er der tale om 7,1 millioner kroner i udbetaling, og en forventet lønpakke på 9,6 millioner kroner- igen med bonusprogrammet, der opgøres på et senere tidspunkt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For Tim Ørting Jørgensen, Group EVP, er tallene 6,6 millioner kroner og 8,8 millioner kroner med bonusprogrammet.

Konkurrencedygtigt lønniveau

Bestyrelsesmedlemmer i Danish Crown aflønnes med et grundbeløb på 368.000 kroner. Næstformanden modtager beløbet to gange og formanden tre gange. Sidder man både i Amba og A/S-bestyrelsen, aflønnes man med samme beløb begge steder.

Det betyder, at Erik Bredholt, der var formand i begge bestyrelser i hele regnskabsåret 2022/23, modtog i alt 2,2 millioner kroner i bestyrelseshonorar.

- Det er vigtigt for os, at vi kan tiltrække dygtige medarbejdere, ledere og bestyrelsesmedlemmer, og derfor skal vores lønniveau være konkurrencedygtigt, men vi har samtidigt ikke nogen ambition om at være markedsledende. Vi undersøger løbende lønniveauet hos andre sammenlignelige danske virksomheder grundigt, og vi mener, at vi giver en aflønning på markedsniveau, uden at vi er lønførende, siger Asger Krogsgaard.

Hele rapporten kan findes her