Lyt til artiklen:

Nye tiltag gør det nemmere at anlægge minivådområder

00:00
Hastighed: ???x
01:35

Siden 2018 har landmænd og lodsejere kunne søge tilskud til etablering af minivådområder.

Minivådområder har til formål at fjerne kvælstof og fosfor fra landbrugets drænvand, inden det når ud til vandmiljøet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilskudsordningen har været udfordret af en række startvanskeligheder i form af uforudsete problemstillinger, som har ført til forlænget sagsbehandling og IT-fejl.

I en pressemeddelelse oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at Landbrugsstyrelsen på den baggrund har udarbejdet og implementeret tiltag for at forbedre ordningen, så den er mere fleksibel, lettere at administrere og mere attraktiv for landmænd og lodsejere at søge.

- Vi skal have reduceret landbrugets udledning af kvælstof. Og bøvlede regler skal ikke stå i vejen for, at landmænd og lodsejere rent faktisk kan etablere minivådområder. De tager et stort ansvar for vores vandmiljø ved at anlægge et minivådområde. Derfor glæder det mig, at der er blevet udarbejdet flere konkrete tiltag, som gør det meget mere fleksibelt at anlægge minivådområder, så vi sammen kan holde kvælstof og fosfor væk fra vores vandløb, søer og indre farvande, siger fødevareminister Jacob Jensen (V).

Til ansøgningsrunden 2023 er der blandt andet lavet følgende forbedringer:

  • Der gives tilskud til at få lavet slutopmåling ved en landinspektør.
  • Der har været tvivl hos tilsagnshaverne om, hvad de må bruge projektarealet til efter etablering af et minivådområde. Det er præciseret, at man ikke må jordbearbejde og dyrke det, men man må f.eks. gerne øge herlighedsværdien eller lave tiltag for natur og biodiversitet med bevoksning eller diverse frøblandinger.
  • For at give mest mulig fleksibilitet, kan der påbegyndes en projektændring, inden der er indsendt en ændringsanmodning, eller har fået den godkendt i Landbrugsstyrelsen.