Lyt til artiklen:

EU-Kommissionen: Ulve udgør en trussel for husdyr

00:00
Hastighed: ???x
01:12

Ulves tilbagevenden til europæiske regioner, hvor de har været fraværende i mange år, fører i stigende grad til konflikter med lokale husdyrbrugere og jægere. Især der, hvor forholdsregler til at beskytte husdyr mod angreb ikke er udbredt.

Sådan lyder advarslen fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i forbindelse med at kommissionen lancerer næste fase i arbejdet med nye regler på ulveområdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Koncentrationen af ulveflokke i nogle europæiske regioner er blevet en reel fare for husdyr og potentielt også for mennesker, siger Ursula von der Leyen i en pressemeddelelse.

Kommissionen opfordrer alle lokalsamfund, videnskabsfolk og andre interesserede parter til at indsende data om ulvebestande og deres påvirkninger af lokalsamfund inden den 22. september.

Indsendelserne skal bruges til at lave et forslag, som skal gøre det nemmere at justere ulvenes fredningsstatus i området, hvor det vil være passende.

Minister: 5 af 29 danske ulve befinder sig i ulvezoner

Se også:

Minister: 5 af 29 danske ulve befinder sig i ulvezoner