Fra bedsteforældrenes lille landbrug til professor i håndtering af gødninger, affaldsprodukter og husdyrgødning

Peter Sørensen husker tydeligt barndommens somre, her besøgte han nemlig ofte sine bedsteforældres landbrug lidt nord for Limfjorden. Selv voksede han op i Hals, og selvom han ikke selv voksede op på et landbrug, blev han fascineret af bedsteforældrenes traditionelle husmandssted med 12 køer, grise, høns og jord, der skulle dyrkes.

- Det var hårdt manuelt arbejde, der gav god mening, fortæller Peter Sørensen i en pressemeddelelse. Han husker med glæde tilbage på somrene i Nordjylland.

Det var derfor heller ikke nogen stor overraskelse, at hans interesse for landbrug førte ham til at arbejde som landbrugsmedhjælper i et år, før han valgte at læse videre.

- Det år med praktisk arbejde i marken og stalden bekræftede mig i, at jeg skulle studere agronomi ved det, der dengang i daglig tale hed Landbohøjskolen, som i dag hører under Københavns Universitet, fortæller han.

Troede ikke selv, han skulle blive forsker

Peter Sørensen havde aldrig forestillet sig, at han skulle ende som forsker efter endt agronomuddannelse. Men skæbnen førte ham til en ph.d.-stilling på Risø (nu en del af DTU), hvor han undersøgte husdyrgødning og omsætningen af kvælstof i jorden.

Efter sin ph.d. fik Peter Sørensen en stilling som forsker på Risø inden for samme område. Blot 3 år senere søgte han gennem forskningsrådet et forskningsprojekt til at arbejde videre omkring omsætning af kvælstof i husdyrgødning, hvilket førte ham til Foulum (nu en del af Aarhus Universitet Viborg). Her etablerede han sig som forsker inden for husdyrgødning.

Siden Peter Sørensen kom til Foulum og blev ansat ved det, der dengang hed Statens Planteavlsforsøg, har hans forskningsområde udviklet sig til at indeholde meget mere end omsætning og tab af kvælstof i husdyrgødning. I dag omfatter det blandt andet også andre næringsstoffer som fosfor og svovl, og udnyttelsen af aske, biokul, slam og ikke mindst biogasgødning. Endvidere har det handlet om efterafgrøder og deres effekter på både nitratudvaskning og eftervirkning. Derudover har Peter Sørensen igennem en længere årrække været involveret i det langvarige økologiske sædskifteforsøg med planteavl på Foulumgaard, en af Aarhus Universitets forsøgsstationer indenfor planteproduktion.

- Det, der har min interesse i de her langvarige forsøg, er blandt andet samspillet mellem forskellige afgrøder og ikke mindst betydningen af efterafgrøder for planteproduktionen, kulstofbinding i jorden og for nitratudvaskningen. Det er endvidere vigtigt for os at kunne lave en direkte sammenligning af økologisk og konventionelt dyrkede afgrøder. Jeg har egentlig altid interesseret mig for økologisk jordbrug, men har ikke arbejdet med det forskningsmæssigt, før jeg blev involveret i de her langvarige økologiske forsøg, siger han.

En vision om bæredygtigt landbrug Peter Sørensen's forskning har ikke kun været drevet af videnskabelig nysgerrighed, men også af en dyb forståelse for vigtigheden af bæredygtig ressourceudnyttelse i landbruget. Han har brugt sin ekspertise og vil nu også bruge sin position som professor til at forske i mere bæredygtige produktionsmetoder og ressourceeffektive løsninger. Hans arbejde indenfor myndighedsrådgivning har haft betydning for udvikling af ny lovgivning og politiske retningslinjer og initiativer for at fremme bæredygtighed inden for landbruget. Han har blandt andet været forfatter på en lang række af rapporter om udnyttelse af husdyrgødning, kvælstof- og klimavirkemidler, nitratudvaskning, fosforlofter og meget mere.

Rød tråd

Spørger man Peter Sørensen selv, så er der en rød tråd igennem hele hans karriere: nemlig ressourceudnyttelse og recirkulering.

- I dag snakker man jo meget om cirkulær bioøkonomi, det gjorde man ikke så meget, da jeg startede min forskerkarriere. Men det har hele tiden været mit ønske, at vi skulle udnytte ressourcerne bedre. Så det har været mit fokus, ganske ligesom miljøet har. Miljø og ressourceudnyttelse og recirkulering hænger jo tæt sammen, fortæller den nyudnævnte professor.

Siden ph.d.-studiet har Peter Sørensen arbejdet med at udvikle metoder, der giver indsigt i, hvordan kvælstof bevæger sig igennem landbrugssystemet. Et vigtigt redskab hertil har været anvendelsen af N15 mærket husdyrgødning.

- Lige nu er jeg med i et EU-finansieret projekt, hvor ph.d.-studerende fra hele Europa deltager. Fra AU deltager ph.d.-studerende Jared Onyango Nyangau i projektet. Sammen arbejder vi med biogasgødning, og ikke mindst, hvordan vi kan forbedre den, fortæller Peter Sørensen. Og netop biogasgødningen er en af de ting den nye professor vil have fokus på i fremtiden.

- Der er stadig mange udfordringer, vi skal prøve at løse. Specielt er der problemer med ammoniak tab og lav gødningsvirkning af biogasgødning. Biogassen er ellers et godt klimavirkemiddel, fordi man laver energi ud af noget, som i forvejen ville blive til CO2 - altså organiske materialer, der under alle omstændigheder bliver til CO2 på et eller andet tidspunkt, når det nedbrydes i jorden. Samtidigt kan man reducere udledningen af en anden drivhusgas metan, som ellers frigives fra gyllen, hvis man bare har det stående ubehandlet, siger Peter Sørensen.

Aarhus Universitet har ansat Peter Sørensen som professor i håndtering af gødninger, affald og husdyrgødning med virkning fra d. 15. maj 2023. Han afholder sin tiltrædelsesforelæsning i løbet af efteråret, nærmere info følger.