Lyt til artiklen:

50 nedgravede heste fundet ved stutteri - 390 levende heste kontrolleret

00:00
Hastighed: ???x
02:00

Der er blevet gennemført en stor og uanmeldt kontrol på Stutteri Viegård ved Viborg. I samarbejde med Fødevarestyrelsen og Viborg Kommune har Midt- og Vestjyllands Politi gravet flere steder på forskellige adresser.

I jorden er der fundet cirka 50 nedgravede heste. Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På tilsynet har vi konstateret, at der er nedgravede heste. Der er ikke hverken søgt eller givet tilladelse til nedgravning. Det er ulovligt og et brud på miljøbeskyttelsesloven, siger Hans Jørn Laursen, der er direktør for teknik- og Miljø i Viborg Kommune.

De opgravede heste vil blive sendt videre til undersøgelser, hvor patologer vil forsøge at fastslå, om hestene er døde af udsultning.

Uforsvarlig behandling af levende heste

Fødevarestyrelsen har desuden i samarbejde med politiet kontrolleret cirka 390 levende heste på stutteriet.

Under tilsynet har stutteriets ejer og ansatte samarbejdet med myndighederne. Ejeren har desuden givet sit samtykke til, at Midt- og Vestjyllands Politi kan oplyse offentligheden om, at kontrollen af de levende heste vil medføre et større antal pålæg som følge af uforsvarlig behandling af heste, men at der ikke er fundet heste, hvor forholdene kan kategoriseres som groft uforsvarlig eller mishandling.

Politiaktion på stutteri har krævet lang planlægning

Se også:

Politiaktion på stutteri har krævet lang planlægning

- Vi arbejder videre med efterforskningen også efter i dag. Jeg vil gerne appellere til, at ansatte ved stutteriet og borgere i øvrigt fortsætter som i dag med at overholde reglerne og undgår at optrappe konflikter, siger vicepolitiinspektør, Christian Toftemark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Myndighederne har ikke yderligere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt.