Lyt til artiklen:

Tre unge landmænds utrolige historie: Var landbrugspionerer i Japan

00:00
Hastighed: ???x
01:29

Tre eventyrlystne unge landmænd har som landbrugspionerer sat deres præg på landbruget i Japan.

For 100 år siden tog Morten Larsen fra Jægerspris, Emil Fenger fra Slangerup og Peder Søndergaard fra Bedsted til Hokkaido i det nordlige Japan, da landets regering søgte viden om dansk landbrugsdrift og andelstanke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I fem år drev de tre mænd farme i Japan og var forbilleder for udviklingen af en mejeriorienteret lokal kvægdrift.

Maskinbladet i evig udvikling

Se også:

Maskinbladet i evig udvikling

Nu er deres historie blevet foreviget i bogen 'Hokkaido - Danske landbrugspionerer i Japan.'

- Det er en ganske utrolig historie om idealisme, tvivl, træthed og hårdførhed, men der er ikke meget heltekvad eller glansbillede over den. Der var masser af problemer og konflikter undervejs, og det er naturligvis også med i fremstillingen, fortæller Asger Røjle Christensen, der har skrevet bogen i en pressemeddelelse.

Amerikanerne kom også til og hjalp med at opbygge infrastrukturen på øen Hakkaido, men den amerikanske landbrugsmodel lod sig ikke overføre til forholdene på Hokkaido, så det var her, danskerne kom ind i billedet. Deres erfaring med små landbrug og andelsbevægelser kunne bruges.

Bogen udkommer den 29. august.