Lyt til artiklen:

Nellemann tager danmarksmester med til pløjestævne

00:00
Hastighed: ???x
01:35

Der er rig mulighed for snuse til, eller blive bedre til, konkurrencepløjning, når Dansk Veteran Traktor Klub og LandboUngdom holder træningsstævne på Sjælland den 25. og 26. august.

For Nellemann Machinery, der sponsorerer stævnet, tager en regerende danmarksmester i pløjning med, det fortæller Lars Rævsager, der er salgs- og marketingchef til Maskinbladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Martin Lindberg er kollega til os, da han arbejder for Kverneland, der som bekendt ejes af Kubota. Med sig tager han så også sin far, Peter Lindberg, der også er noget af en kapacitet på området, siger Lars Rævsager.

Martin Lindberg vil være en af de nuværende og tidligere pløjemestre, der fredag giver gode råd i løbet af træningsdagen fredag.

Peter Lindberg vil i resten af stævnet køre med en nyere Kubota, med egen tofurede Kverneland-plov efter.

Nellemann Machinery er stolte af at sponsorere stævnet, der er et led i forhandlerens ønske om at vise maskinerne frem på alternative måder.

- Vi synes jo det er skægt, for det er en anden måde for os at blive synlige. Vi kan godt føle, at vi drukner blandt alle de andre på dyrskuer. Men her er det kun os, siger Lars Rævsager, om baggrunden for, at Nellemann Machinery har valgt at sponsorere stævnet, der stadig har ledige pladser.

Træningsstævne skal trække flere til pløjning

Se også:

Træningsstævne skal trække flere til pløjning