Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Rengøring på slagteri kunne være gået helt galt
13. juni 2023 mistede en mand livet i en klemningsulykke på Danish Crowns slagteri i Blans, og allerede 4. juli kunne det være gået grueligt galt igen, det skriver Fagbladet 3F
Her så tilsynets tilsynsførende en rengøringsmedarbejder fra ISS stå inde i en karvasker, mens den industrielle opvaskemaskine var i automatisk drift.
- Derved var der risiko for, at ansatte fra ISS Facility Services A/S kunne pådrage sig alvorlig personskade, for eksempel i form af klemning og brud eller afgå ved døden, skriver Arbejdstilsynet, som reagerede på episoden ved at udstede et strakspåbud til Danish Crown ifølge Fagbladet.
Arbejdstilsynet har i den forbindelse noteret flere problemer med sikkerheden. Blandt andet var der ingen sikkerhedsanordning, der kunne stoppe personer fra at gå ind i maskinen.
Endvidere var hovedafbryderen monteret i et andet rum på en anden etage, end der hvor vaskemaskinen stod.
Til Fagbladet 3F fortæller slagteriets kommunikationschef at der er strammet på på sikkerhedsprocedurerne.