Lyt til artiklen:

HCP tager Bogballe med til Norge

00:00
Hastighed: ???x
01:34

Et nyt samarbejde har set dagens lys, idet HCP Norge fremover vil importere produktprogrammet fra den danske producent Bogballe til Norge.

Det fortæller parterne i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For HCP er produkterne fra Bogballe referenceprodukter, som nyder stor anerkendelse hos de professionelle brugere, både for en meget høj produktkvalitet, såvel som for den mekaniske funktionalitet, der er et stadigt resultat af en kontinuerligt ambitiøs udvikling, siger Lars Wear, der er direktør for HCP Norge.

- Vi er derfor også meget stolte af nu at kunne repræsentere Bogballe i Norge. Udover, at kvaliteten er meget høj, er relevansen i øjeblikket, med tilskudsordninger der tilgodeser en præcis gødningsspredning, kun voksende, lyder det fra den norske direktør.

HCP Norge er i forvejen importør af andre store kendte landbrugsbrands som Krone, ISEKI, MultiOne og Deutz-Fahr.

Hos Bogballe forklarer salgschef Morten Gluud Ladefoged, at man er meget tilfredse med at man sammen med HCP har fundet en fælles langsigtet målsætning på det norske marked.

- Vi ønsker fortsat at være den norske bondes foretrukne sprederleverandør og tror på et godt, tæt samarbejde om det norske marked. Vi er helt overbeviste om, at Bogballe har fundet et stærkt fundament med HCP Norge som partner. Vores indtryk er, at entusiasmen for redskaber til den mere krævende bruger virker meget synligt, siger Morten Gluud Ladefoged.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye aftale træder i kraft den 1.maj 2023.