Lyt til artiklen:

Landbrug & Fødevarer: Bred regering har respekt for fødevareproduktionen

00:00
Hastighed: ???x
02:58

Den brede SVM-regering har potentiale til at skabe varige politiske forandringer, det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse, hvor de erklærer sig klar til at indgå i konstruktiv dialog.

- Jeg er glad for, at regeringsgrundlaget klart cementerer, at Danmark er et stolt landbrugsland, hvor vi producerer alle typer af fødevarer til os selv og omverdenen. Behovet for fødevarer er stigende, og derfor er det helt afgørende, at vi som samfund viser vejen til, hvordan man kan producere alle typer fødevarer på en klimaeffektiv måde. Jeg tror på, at vi kan få en god og konstruktiv dialog med den nye regering og på den måde skabe de rette balancer, der sikrer globale klimaresultater og et stærkt dansk fødevareerhverv. Det er det, regeringen skriver, den vil. Det vil vi holde den op på, siger formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Regeringsgrundlaget gør det også klart, at der vil komme en CO2-afgift på landbruget. Dog med visse forbehold, som Maskinbladet tidligere har skrevet.

CO2-afgift må ikke flytte arbejdspladser

Se også:

CO2-afgift må ikke flytte arbejdspladser

Det ærgrer Landbrug & Fødevarer, men organisationen hæfter sig dog ved forbeholdene, siger Søren Søndergaard.

- Derfor er det afgørende for os, at den nye regering vil tilgå arbejdet med respekt for de tusindvis af arbejdspladser og store klimaambitioner, der alene kan indfries, hvis vi fastholder produktionen i Danmark. Jeg hæfter mig ved, at man også har respekt for det faglige arbejde, der foregår i Svarer-udvalget, og at pengene fra en afgift skal gå direkte tilbage til landmændene, siger han.

Opfordrer til klimahandling

Landbrug & Fødevarer opfordrer i samme forbindelse til, at Regeringen vil have større fokus på god implementering af politiske aftaler.

- Lige nu er der alt for mange eksempler på, at bureaukrati forhindrer store dele af den grønne omstilling, som vi i erhvervet allerede er klar med. Vi har simpelthen brug for, at vedtaget politik kommer ud at virke. Her har regeringen en meget konkret opgave, som er hele forudsætningen for, at landbruget kan nå de ambitiøse mål, som er fastsat i landbrugsaftalen fra 2021, siger Søren Søndergaard, som samtidig hæfter sig ved lovende skatte- og erhvervstakter i regeringsgrundlaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt andet vil Regeringen nedsætte bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder fra 15 til 10 procent.

- For et erhverv som vores, med mange generationsskifter i både virksomheder og landbrug, er det meget positivt. Ambitionen om at øge udbuddet af arbejdskraft er desuden vigtige nyheder for vores virksomheder, siger Søren Søndergaard.

Mink og vand

Først på det nye år vil Regeringen desuden komme med en plan for hurtigere udbetaling af minkerstatningerne. Noget, Landbrug & Fødevarer ser frem til, og ikke mener kan gå hurtigt nok.

Åbner for a-conto udbetaling af minkerstatninger

Se også:

Åbner for a-conto udbetaling af minkerstatninger

Regeringen vil også sætte skub på BNBO-arealerne, og det er også noget der falder i god jord, lader interesseorganisationen vide i pressemeddelelsen.

Udsatte grundvands-arealer skal kortlægges

Se også:

Udsatte grundvands-arealer skal kortlægges