Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
CO2-afgift må ikke flytte arbejdspladser
SVM-regeringen har, ikke overraskende, store planer for dansk landbrug. Og endnu mindre overraskende er det, at en CO2-afgift vil blive en del af de planer.
I regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark skriver Regeringen, at den vil fremsætte et forslag til en klimafgift for landbruget, så snart ekspertgruppen for en grøn skattereform har fremlagt deres konklusioner.
Der er dog forbehold, skriver regeringen. For den vil bede ekspertgruppen om at fremlægge forskellige scenarier for at nå det bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 procent i 2030 i forhold til 1990.
- Herunder hensyntagen til at modvirke udflytning af produktion, inddrage internationale erfaringer og muligheden for at lægge CO2e-afgift på slutforbruget som et muligt virkemiddel, står der i regeringsgrundlaget.
Dermed lægges der altså op til, at fødevarer gerne må blive dyrere, selv om blandt andre Mette Frederiksen tidligere har forsikret om, at pasta med kødsovs ikke bliver dyrere.
Samtidig skal afgiften "udvikle og ikke afvikle", som der står nærmest en til en hentet fra Jakob Ellemann-Jensens mange taler om landbruget.
- Afgiften skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set, står der i regeringsgrundlaget.
Til slut er også tilføjet, at indtægterne fra afgiften skal gå i en grøn fond. Det skyldes at regeringen ønsker et skattestop, hvorfor alle nye skatter og afgifter skal føres tilbage til samfundet gennem blandt andet fonde.