Lyt til artiklen:

DM&E Agro har haft fokus på færdsel og forsuring af husdyrgødning i 2020

00:00
Hastighed: ???x
03:39

På et online møde fremlagde DM&E torsdag organisationens årsberetning som følge af et år, der efter formandens egne ord har været noget anderledes end vanligt

- Vi må sige, at 2020 blev et meget anderledes år. I bestyrelsen måtte vi også mærke, at det sociale gik lidt i stå. Møderne måtte for en stor del foregå på Teams. Det virke­de, dog i en erkendelse af, at skal der tages beslutninger, er det en fordel at kunne se folks ansigtsudtryk, når meninger og synspunkter fremlægges. Som helhed har der været et godt arbejdsvejr for de tre driftsgrene inden for DM&E's medlemskreds, sagde Søren Ulrik Sørensen og fortsatte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tørvejr, for det meste, for entreprenører og skovfolket, og et godt vækstår for agrovirksomhederne. Dette gav bonus med gode udbytter og fornuftige priser på salgsafgrøderne. Det trængte landbruget til, og det gav også grobund for en vis optimisme,

Faglig debat om forsuring af husdyrgødning

DM&E Agro har i 2020 haft et særligt fokus rettet mod forsuring af hus­dyrgødning. Brancheforeningen fortæller, at der har været en kollektiv uklarhed fra både landbruget og maskinstationer vedrørende regler, krav og konsekvenser angående forsuring af gyl­len. Derfor har DM&E Agro haft en løbende fagpolitisk debat med myndighederne gennem 2020.

- Kravene eksisterer, men vi skal se fremad. Det er vigtigt, at kommende ændringer i reglerne sikrer efterspørgslen og markedsstimulerende udvikling, fortalte Søren Ulrik Sørensen til årsmødet.

DM&E Agro har gennem 2020 oplevet, at flere producenter ikke har kunne levere det, som stod opført som krav på teknologilisten. Brancheforeningen har derfor været i dialog med SEGES og et par fagblade, hvilket der er kommet nogle nyttige oplysninger ud af vedr. reg­ler, både til landbruget og til rådgivningen.

Manglende samarbejde fra producenter om GPS-tyveri

DM&E Agro har i efteråret 2020 rettet opmærksomheden mod de tyverier af GPS-anlæg, som har hær­get landbrug og maskinstati­oner, særligt i andet halvår af 2020. Ret kort inde i bølgen, som ramte maskinstationerne, gik DM&E Agro i dialog med politiet for at få råd og vejledning til sikring af udstyret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jo flere maskinstationer, som fik uønsket besøg, jo mere rin­gede telefonen med firmaer, der var helt sikre på, at de have det helt rigtige produkt. Men det skulle vise sig langt fra at være tilfældet. Kort efter ringede også den ene journalist efter den anden og spurgte ganske uforstående, hvorfor vi ikke bare sporede antennerne for "de var jo med GPS", fortalte Søren Ulrik Sørensen under årsberetningen.

Brancheforeningen fortæller desuden, at der var ikke meget hjælp at hente hos producenterne af udstyret. Derfor har DM&E Agro set nærmere på mulighederne for at lave noget tilpasset spo­ringsudstyr.

- Vi er til stadighed skuffede over, at producenterne ikke er mere aktive om at løse problemerne, sagde Søren Ulrik Sørensen.

Politiet har ført hyppige og grundige kontroller

Politiet er blevet mere opmærksom på branchen, og deres kontroller i 2020 har været hyppige og grundige. Det har betydet, at DM&E Agro har fået en del detaljerede spørgsmål om eksisterende grej, men også flere spørgsmål i forbindelse med nye investeringer.

- Sikkerhed i trafikken er meget vigtigt for os, og vi hilser kontrollen velkommen. Det op til os som branche at vise, at vi har respekt for reglerne, afsluttede Søren Ulrik Sørensen.