Efter fem års kamp: Nu må store landbrugsmaskiner køre lovligt på vejene

Det har holdt hårdt med flere års lobbyarbejde, men den reviderede Bekendtgørelse om Særtransport, som nu omfatter begrebet "stort motorredskab" trådte i kraft den 31. maj i år, og derfor kan mejetærskere, finsnittere, roe- og kartoffeloptagere, rense- læssemaskiner med videre nu med en særtransporttilladelse kan køre lovligt på landevejen. Det skriver DM&E i en pressemeddelelse.

Gerth Petersen Holm er maskinstationskonsulent i DM&E og repræsenterer brancheorganisationen i 'Færdselsgruppen'.

Det er den gruppe af organisationer, der er lykkedes med at forbedre forholdene hos de maskinstationer, der kører med motorredskaber bygget efter tyske regler, som for eksempel 11.5 ton akselvægt. Han glæder sig over, at begrebet "stort motorredskab" nu er taget med i den reviderede Særtransport-bekendtgørelse.

- Særtransportbekendtgørelsen giver maskinstationsejere mulighed for at køre med gods eller køretøjer, der ikke er delelige og derfor er nødsaget til at blive transporteret i en form, der er større end det, der er tilladt i dimensions-bekendtgørelsen, siger Gerth Petersen Holm.

Det gør det muligt at søge om særtransporttilladelser til roe- og kartoffelmaskiner, der skal anvendes i sæsonen, og derved bliver sæsonen også lidt lettere.

Kræver grundigt forarbejde

Men for at blive roe-klar og køre lovligt på det danske vejnet, skal man altså ansøge om tilladelse til særtransport på Vejdirektoratets hjemmeside.

Ifølge brancheorganisationens ekspert, har flere af organisationens medlemmer ytret, at ansøgningsprocessen er omfattende og at det kræver et grundigt forarbejde at få styr på maskinens særtransport-klassificeringer. Derfor kan ansøgningsprocessen være udfordrende at gennemføre uden faglig rådgivning - og det forstår Gerth Petersen Holm godt.

- Forinden selve særtransport-ansøgningen skal du udfylde en særtransport-klassificering, der handler om hvor meget køretøjet påvirker veje og broer. Og det betyder, at du blandt andet skal indtaste en masse oplysninger om køretøjet vedrørende dækmontering, aksellast, akselafstande med videre. Og når alle oplysninger er korrekt indtastet, modtager du en klassificeringsattest, som du skal vedhæfte i selve ansøgningen. Og alle udformninger af køretøjet skal have en klassificeringsattest, og derved kan det blive lidt kompliceret, siger Gerth Petersen Holm.

I ansøgningen til selve særtransporttilladelsen skal man også meddele, hvilken maskine og tilbehør man skal køre med samt i hvilket område eller strækning kørslen skal foregå.

- Generelt kan der tillades op til fem års generelle tilladelser til særtransporter. Hvis det drejer sig om helt store BMS-kraner og vindmølle-transporter, skal der ansøges for hver kørsel, siger Gerth Petersen Holm og understejer, at der naturligvis er flere betingelser for at køre særtransport;

- Der krav om, at særtransportdokumenterne skal være tilgængelige i køretøjet. Derudover skal du have et opdateret kort, der fortæller om eventuelle lokale begrænsninger i særtransport-vejnettet. Og køretøjet skal være markeret på særlig måde efter regler for langsomtgående særtransport, pointerer han.

Forsøg og test med Døllefjelde Maskinstation

Op til den reviderede Bekendtgørelse om Særtransport har Gerth Petersen Holm og Færdselsgruppens øvrige medlemmer haft et tæt samarbejde med Simon Ludvigsen fra Døllefjelde Maskinstation

- Simon har været med gennem hele processen, og det er også Simons roe-maskiner, vi har testet systemet med. Under den tidligere lovgivning brugte vi mere end et år på at søge om lovlig kørsel for Simons ærtehøstere og rense-læssemaskiner. Så det er klart en lettelse med de nye regler. Men det kræver stadig faglig viden at ansøge om tilladelse til særtransport, og derfor anbefaler jeg, at du søger rådgivning hos os, inden du går i gang med ansøgningsprocessen. Dermed sikrer du, at din ansøgning bliver udfyldt korrekt og at et eventuelt møde med politiet kan foregå med rolige nerver, siger Gerth Petersen Holm.