Til dagligt er de partikolleger, men det har ikke forhindret folketingsmedlemmet Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre i at sende et brev til miljø- og fødevareministeren, hvori han ønsker ministeren i tale omkring den nye fosforregulering, der træder i kraft den 1. august i år. Kristian Pihl Lorentzen indleder brevet med et "Kære Esben", og skriver blandt andet:
- Jeg skriver til dig, for at gøre dig opmærksom på den store utilfredshed og frustration, der hersker blandt en stor gruppe af landmænd, som rammes hårdt af de nye fosforarealkrav, som træder i kraft med kort varsel den 1. august 2018. Mange i landbrugserhvervet stiller sig stærkt tvivlende over for dokumentationen og det faglige grundlag bag denne stramning af reguleringen.
Baggrunden for Kristian Pihl Lorentzens brev er et møde i Landbrugets Hus i Horsens, hvor der blev sat fokus på problemerne omkring den nye fosforregulering i landbruget, hvor Venstre-politikeren deltog.
- Jeg blev under mødet overbevist om behovet for hurtigt at få belyst de herskende problemstillinger omkring fosfor, herunder dokumentationen bag de nye skærpede krav, så vi ikke risikerer at "skyde gråspurve med kanoner". Herunder bør der hurtigt laves et nabotjek i forhold til håndtering af fosfor i bl.a. Tyskland, Holland og Sverige, ligesom internationale ekspertise bør inddrages. Helt konkret er der behov for, at der i tæt dialog med erhvervet udvirkes praktiske løsninger i god tid før den tikkende deadline for de skærpede fosforlofter den 1/8-2018 - vi er allerede i elvte time. Det er min klare opfattelse, at der er behov for at imødekomme de stærke og saglige argumenter, der kommer fra landmændene og deres organisationer i denne sag. Vi skal selvsagt leve op til EU-kravene også på dette område. Men vi bør ikke søsætte skærpet regulering med kort tidsfrist uden at vi er på sikker faglig grund, skriver Kristian Pihl Lorentzen i brevet.
11 spørgsmål
Afledt af mødet i Horsens har Kristian Pihl Lorentzen også hele 11 spørgsmål om fosforreguleringen, som han ønsker besvaret af Esben Lunde Larsen.
De 11 spørgsmål lyder således:
1. Ministeren bedes redegøre for EU-kravenes mål og rammer i forbindelse med L 114 2016/17, herunder delen om de skærpede fosforlofter, særligt for EU's differentierede fosforlofter for dyrearter.
2. Ministeren bedes kommentere, hvorvidt det er muligt at hindre overfladeafstrømning af fosfor gennem alternative dyrkningsmetoder af jorden i kombination med nedmuldning af halm og brug af efterafgrøder. Hvilke initiativer giver dette anledning til?
3. Ministeren bedes redegøre for hvor meget fosfor, der stammer fra landbruget i forhold til spildevandsudledninger, herunder overløb fra kloakker og rensningsanlæg i de fosforfølsomme områder?
4. Landmænd, der ønsker at begrænse anvendelse af husdyrgødning i byområder, for at reducere lugtgener, har ikke den mulighed i de fosforfølsomme områder, fordi hele arealet skal anvendes til udbringning af husdyrgødning for at overholde fosforloftet. Vil ministeren redegøre for mulighederne for, om man i områder tæt på by og naboejendomme kan få dispensation til at anvende handelsgødning, og dermed hæve fosforloftet, så harmonikravet kan overholdes?
5. Enkelte landmænd skal ud og skaffe op mod 50 hektar jord, for at imødekomme de nye fosforlofter inden for de nye udpegning af fosforfølsomme områder. Den økonomiske konsekvens er meget stor, og skal måles i henholdsvis jordpriser, transport omkostninger, og rådgivningstimer. Ministeren bedes redegøre for mulighederne for at afhjælpe de økonomisk kompensation til de landmænd, der i særlig grad rammes af de skærpede fosforlofter set i lyset af den meget korte tidsfrist, som landmændene har fået for at tilpasse sig de nye vilkår.
6. Ingen landmænd med skærpede fosforlofter og udfordringer med harmoniarealet, har mulighed for at modtage slam. Hvilke overvejelser har Ministeren gjort sig i forhold til de samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis det fremover bliver vanskeligere af afsætte slam fra offentlige rensningsanlæg til landbruget.
7. Ministeren bedes kommentere, hvorvidt der med fordel kan indføres regler om forebyggelse af brinkerosion i den nye vandløbslov, som er skyld i ca. halvdelen fosforudvaskningen.
8. Hvorfor skal fjerkræ- og minkbedrifter ned på et lavere udledningsniveau af fosfor end kvæg og svin skal?
9. Hvorledes sikres det, at planter på marker der tidligere har fået tilført 43 kg P/ha og nu skal ned på 30 kg P/ha, ikke kommer til at mangle fosfor?
10. Finder ministeren, at den 1. august 2018, hvor områder med skærpede fosforlofter træder i kraft, er rimelig tidsfrist for landmændene til at tilpasse deres harmoniareal. Den korte ikrafttrædelsesdato betyder, at rigtig mange landmænd er nødsaget til at starte helt forfra med udarbejdelsen af gødskningsplaner og aftaler for afsætning af gødning for 2018/2019. Ministeren bedes redegøre for mulighederne for en længere implementeringsperiode for de skærpede fosforlofter.
11. Ministeren bedes oplyse, hvor stor en del af fosforudledningen til vandløb og søer, der kan relateres til spildevand fra husholdningerne - og dermed ikke til dyrkning på markerne.
Væk fra sund fornuft
Hos Bæredygtigt Landbrug har man længe været imod den nye fosforregulering, og chefjurist, Nikolaj Schulz kalder de nye fosforkort for usaglige:
- De nye fosfornormer er grebet ud af den blå luft, siger Nikolaj Schulz og fortsætter:
- Fosfor-kortene udpeger gigantiske områder, hvor der skal indføres fosfor-begrænsninger. Det er usagligt og ligner indførelsen af et nyt kvotesystem - nu bare på fosfor. I årtier har Miljøstyrelsen opereret med en risikotilgang i forhold til fosfor. Nu går man væk fra sund fornuft og indfører kvoter på steder, hvor der ingen risiko er for fosfor-mobilisering.
Bæredygtigt Landbrugs chefjurist påpeger, at fosfor kommer fra spildevand og overløb fra spildevand - ikke fra de danske landbrugsjorde:
- Hvis der endelig kommer fosfor fra landbruget, skyldes det stigende vandstand, der medfører fosfor-mobilisering. Svaret er ikke nye udpegninger, men derimod vandstandssænkninger, så vandløbsnære arealer ikke oversvømmes, som det er tilfældet i dag. Reguleringen af fosfor for landbrugsjorde bør derfor ske gennem en risikotilgang og ikke en grænseværdi generelt for hele landet. Der bør inddrages en vurdering af risikoen for udvaskning, det vil sige en konkret vurdering af, hvad sandsynligheden er for, at der sker løbende oversvømmelse, lyder det fra Nikolaj Schulz.
