Svineproducent Carsten Kuhr Jensen fra Skals ved Viborg har valgt at køre med et halmforbrændingsanlæg fra Maskinfabrikken Reka i Aars. Halmanlægget opvarmer tre klimastalde på 6000 kvadratmeter, og fremover skal det også forsyne 2500 kvadratmeter farrestald med hjælpevarme på naboejendommen, som Carsten Kuhr Jensen også ejer.

Ifølge Carsten Kuhr Jensen er Reka-anlægget valgt ud fra, at det er garant for stabil og sikker drift på trods af, at halmballerne kan indeholde våde og græsholdige lag. Derudover har der ikke været driftsstop siden starten i september 2015. Derfor ser Carsten Kuhr med fortrøstning frem til at forsyne endnu en af sine gårde med varme fra det 400 kW halmfyringsanlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har aldrig et sekund fortrudt, at jeg har købt Reka-anlægget, siger Carsten Kuhr Jensen i en pressemeddelese.

Reka-halmforbrændingsalægget er i øvrigt med automatiseret drift og klipning af halmen fra de store bigballer på hver over et halvt ton.

Etableringstilskud

Maskinfabrikken Reka i Aars mærker stigende efterspørgsel på biobrændselsanlæg.

- Vi mærker nu, at navnlig store gårde, godser og slotte er vågnet op og ønsker at sikre sig et af vore højeffektive halmforbrændingsværker, fortæller Rekas stifter og indehaver Christian Larsen.

Også mindre landbrug og huse på landet byder ifølge Reka ind. De fortæller således, at det er lykkedes dem at udvikle halmanlæg, som har høj virkningsgrad samtidig med, at de kræver meget lidt rensning og kun efterlader beskedne askemængder. Biomasseløsninger kan nu i øvrigt også opnå et pænt tilskud, når der sker udskiftning af gamle, ineffektive anlæg, og der i stedet installeres nye højeffektive anlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange anlæg til ind- og udland

Reka fortæller, at deres halmfyr kører ligeså godt som fabrikkens øvrige biobrændselsanlæg, selv om halmens brændselskvaliteten svinger meget.

- Vore halmafbrændingsfyr er konstrueret, så de også kan afbrænde delvis fugtigt halm, uden at det skader anlægget, siger Christian Larsen, som også kan fortælle, at der er interesse for anlæggene i både ind- og udland.

Det er ikke udelukkende landbrugserhvervet, som efterspørger forbrændingslæg til halm, træflis, træpiller eller korn. Også skovejere, møbelsnedkerier og andre med let adgang til biomasse investerer i et Reka biobrændselsanlæg, oplyses det.

Den nordjyske virksomhed sælger mange biomasseanlæg til udlandet, eksempelvis Baltikum, Polen, Tyskland, England og Frankrig. Også mindre affaldsbaserede forbrændingsanlæg er en del af Rekas speciale. Således har den nordjyske virksomhed etableret et stort antal affaldsforbrændingsanlæg til byer og bygder i Grønland.

- Vi må sige, at vort udviklingsarbejde siden virksomhedens start i 1979 giver pote. Vore 25 medarbejdere har nok at se til, og fremtiden tegner lovende med vore nyudviklede og optimerede anlæg, siger Christian Larsen.