Dansk hvede har længe været svært at afsætte til verdensmarkedet. Dette skyldes ifølge handelsfirmaet BMG den systematiske undergødskning der i mange år har umuliggjort at producere den ønskede kvalitet. Med den nye landbrugspakke har landbruget fået nogle af de ønskede værktøjer til at producere kvalitetsvarer tilbage. Handelsfirmaet BMG er klar med et færdigt koncept der i samarbejde med landmændene kan sætte dansk hvede tilbage på verdenskortet.

Dygtige og omstillingsparate

Den samlede landbrugspakke vil skabe arbejdspladser og en milliardgevinst i landbrugserhvervet

- Søren Blach, BMG

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er meget positivt at landmændene nu får de faglige værktøjer til at producere de efterspurgte kvaliteter, men samtidig forpligter det også landbruget og følgeerhvervene til at vi viser, at vi kan omstille os, udtaler Søren Blach, BMG. Vi er helt sikre på at de dygtige danske landmænd, som altid er omstillingsparate, er klar til leve op til at udnytte de nye muligheder landbrugspakken giver ? fortsætter Søren Blach.

Danske landbrugsprodukter

- BMG har mange internationale forbindelser i engrosmarkedet for afgrøder. De seneste år har det ikke været behageligt at tilbyde dansk hvede på verdensmarkedet, når køberne helst vil undgå de kvaliteter vi kunne tilbyde, fortæller Jens Møller, BMG, der dagligt er i kontakt med mange udenlandske kornkøbere.

- Dog er det meget positivt at mærke hvordan dansk landbrugsproduktion generelt har et særdeles godt ry i udlandet. Vi har flere udenlandske engroskøbere der allerede nu gerne vil købe dansk hvede til kommende høst, såfremt vi formår at hæve kvalitetsniveauet. Den mulighed har vi taget til os for at udnytte, forklarer Jens Møller, BMG.

Kvalitet og dyrkningsstrategi

BMG kan nu tilbyde nogle spændende kontrakter på møllehvede med proteinindhold på 11 procent og 12 procent allerede til høsten 2016. Det er meget positivt at vi allerede til kommende høst kan producere og afsætte kvalitetsvarer. Vi håber meget at de danske landmænd vil bakke om dette tiltag og lave nogle mindre justeringer i dyrkningsstrategien. Med de nye N-normer mener vi at det er realistisk at øge protein-indholdet i den danske hvede, såfremt landmændene er klar til genoptage den gammelkendte tre-delte tildeling af N, hvor sidste tildeling af 15-20 procent af N-mængden spredes ud midt/sidst i maj.

Samfundsgevinst

- Den samlede landbrugspakke vil skabe arbejdspladser og en milliardgevinst i landbrugserhvervet, der har stor betydning i hele Danmark. Det bliver spændende at være med til at udnytte de nye muligheder landbrugspakken giver, udtaler Søren Blach, BMG. Tiltaget med at sætte dansk hvede på verdenskortet igen, er medvirkende til at øge værdien af de varer vi producerer og afsætter til eksport til glæde for landbruget, følgeerhvervene og det øvrige samfund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lad os vise at vi kan

Nu er det vigtigt at vi (landbruget + følgeervherv) viser at vi kan. Det er vigtigt at vi viser, hvordan vi kan omsætte de nye N-normer til produkter med øget værdi. BMG glæder sig meget til at tage fat på opgaven sammen med danske landmænd.

Stabil årsresultat

BMG A/S har netop igen leveret et stabilt resultat. For tiende år i træk leverer selskabet et pænt plus resultat.

Af selskabets netop offentliggjorte årsregnskab fremgår det, at det ordinære resultat før skat landede på 2.562.000 kroner, hvormed selskabets soliditetsgrad styrkedes til 18,7 procent.