Jorden på Seinhuus Gods på Stevns ligger grobund til at Danmark kan sikre verdensrekorden i hvedeudbytter til høsten i 2022. Og intet er overladt til tilfældighederne, når Vagn Lundsteen fra AgroPro Danmark har som mål at få et udbytte på 18 tons hvede pr. hektar.
For at skabe så optimale vækstforhold for planterne som overhovedet muligt blev kernerne fra DSV Seeds den 25. august sået enkeltvis med præcis ni centimeters afstand med en Horsch Pronto 4 monteret med singular udstyr.