Lyt til artiklen:

Stigende vandmængder vil give udfordringer: Find de langsigtede løsninger

00:00
Hastighed: ???x
04:43

Dryp, dryp, dryp.

Mere vand fra oven som følge af klimaforandringer øger presset på vores vandhåndtering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når der kommer mere uvedkommende vand, skal jordejere lægge sig i selen for at håndtere det på bedst mulig vis, det skriver Velas i en pressemeddelelse.

Noget kan man som jordejer selv sørge for, mens andet er større projekter, som i højere grad skal samtænkes med naboer og myndigheder.

Det fortæller Marianne Kristiansen, naturrådgiver i Velas med speciale i vandmiljø.

Vand på marken kan pumpes væk

Se også:

Vand på marken kan pumpes væk

- Der er forskellige muligheder, og langt hen ad vejen er det en individuel vurdering for hver enkel bedrift, siger hun og uddyber:

- For nogen vil det give mening at udtage jord i anden sammenhæng til "parkering" af vand. For andre er det mest oplagt at få kigget på vedligeholdelse af dræn, mens det på en tredje bedrift er et større projekt, hvor der skal flere parter i spil, og hvor tidshorisonten er en anden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fælles på stort set alle bedrifter er, at det ofte vil være en kombination af flere løsninger, som gør jorden mere robust over for vand. Ifølge naturrådgiveren er det vigtigt at huske på, at klimaforandringer også kan betyde flere perioder med tørke.

- Tørkeudfordringer skal også tænkes ind, for flere får nej til indvinding af grundvand. Derfor kan det være relevant at få kigget på, om man kan lave bassiner, hvor der kan gemmes vand fra de våde perioder, til når tørken sætter ind, siger Marianne Kristiansen.

Lavpraktisk eller længerevarende

Hvordan finder man så ud af, hvad den bedste løsning er på ens bedrift?

- Her kan det godt betale sig at opsøge rådgivning. Det kan være, at du kan slå to fluer med et smæk og få bedre vandhåndtering ind under et lavbundsprojekt. Der findes tilskudsordninger og muligheder for at få betalt løsninger på de her problemer, understreger Marianne Kristiansen.

De mere lavpraktiske - og nemmere - løsninger på bedriftsniveau er dem, som man selv som landmænd kan tage hul på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kraftigt dyk i udbytter på vandlidende marker

Se også:

Kraftigt dyk i udbytter på vandlidende marker

- Få styr på dræning og herunder dimensionerne på dræningen. Kan du parkere vand et sted til gavn for biodiversiteten? Kan du lave strategisk arealplanlægning, som belyser, hvordan du nemmere håndterer vandet på din grund?, lyder det fra Marianne Kristiansen.

De større projekter er langt mere komplicerede og kræver inddragelse fra mange andre parter.

- Her er du afhængig af andre. Du skal måske have fat i dine naboer, vandløbslauget, forsyningsselskabet, landboforeningen og selvfølgelig myndighederne, som vil være kommunen. Her tager det typisk op til 5 år, fra man iværksætter et projekt, til det er færdigt. Men så fungerer løsningen også på et helt andet niveau, siger Marianne Kristiansen.

- Når du skal udtage arealer til vådområder, kan du lige så godt gøre det klogt ved at få taget de rigtige arealer ud, siger hun videre.

Advokat: Husk dine forpligtelser

I ML+ PARTNERS er advokat Mark Haugaard og resten af teamet jævnligt i kontakt med lodsejere, som har brug for rådgivning om rettigheder og forpligtelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis du har vandløb på din grund, har du som lodsejer en række forpligtelser. Vandløbene er til for at kunne aftage overfladevand, og det er dit ansvar at sørge for, at der er vandgennemstrømning, siger Mark Haugaard.

Derfor skal man vedligeholde vandløbene og fjerne slam og grøde.

Få vandet væk fra vandlidende arealer

Se også:

Få vandet væk fra vandlidende arealer

- Der er rimelig vide rammer for, hvordan man gør det og hvornår. Man skal bare sikre sig, at vandløbet har samme forløb og er dimensioneret, som var tilfældet i forvejen, siger Mark Haugaard.

Herudover peger Mark Haugaard på, at hvis man - eller ens nabo - ændrer på anvendelsen af jorden, kan der være grund til at opsøge rådgivning.

- Der er både juridiske og lavpraktiske krav til ændret anvendelse af jord. Hvis du for eksempel kan se, at naboen ændrer på anvendelsen af sin jord, skal du overveje, om det kan medføre, at der kommer mere eller mindre vand over på din jord, siger Mark Haugaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Går man i tanker om projektudvikling, kan der også være grund til at skærpe blikket.

- Når du projektudvikler til for eksempel bolig, skal du huske på, at der fra kommunens side kigges meget på, at man afsætter et stort område på jorden til afledning af regnvand. Kommunen ved også godt, at der kan stå meget vand på markerne, og derfor er de meget opmærksomme på, at der etableres et grønt område til vandopsamling, fortæller Mark Haugaard.

Kom med Spuler-Michael på job: Tørre marker er ikke en selvfølge

Se også:

Kom med Spuler-Michael på job: Tørre marker er ikke en selvfølge