Som nogle sikkert kan huske, blev den såkaldte alperegel fremsat i foråret med det formål at forhindre, at jorden bliver skyllet af skrånende marker og ud i vandløb og søer. Alpereglen skal forebygge denne jorderosion ved at begrænse jordbearbejdning i skrånende marker i vinterhalvåret.
Det er tankevækkende, at fødevareminister Dan Jørgensen (S), her adskillige måneder senere, endnu ikke er kommet med et eneste eksempel på, at reglen har tjent sit formål.
Alpereglen er vedtaget i EU og er givetvis relevant i lande med bjerge. Herhjemme satte Landbrug & Fødevarer til gengæld ind for at forhindre, at vanviddet blev udrullet.
Heldigvis lyttede ministeren, i hvert fald med det ene øre. Reglen blev ændret og vedtaget i en reduceret udgave. Størstedelen af de arealer, som oprindeligt ville være omfattet af alpereglen, gik fri. Fødevareminister Dan Jørgensen sagde dengang, at man nu havde udformet en regel, som svarer til problemets omfang.
Problemets omfang?
Venstres folketingsmedlem Jacob Jensen har spurgt ministeren efter konkrete eksempler på problemer med jorderosion i Danmark. Spørgsmålet har tydeligvis voldt ministeren problemer. Dan Jørgensen skriver nemlig i sit svar, at spørgsmålet ikke kan besvares inden for den fastsatte frist på fire uger, men at ministeren vil vende tilbage, når eksperterne har haft tid til at undersøge sagen nærmere.
Det er en smule selvmodigende: Ministeren siger, at alpereglen er udformet, så den svarer til problemets omfang. Men samtidig kan ministeren ikke sætte ord på problemets omfang.
Jeg skal ikke udelukke, at der i Danmark findes dyrkede arealer, der skråner så meget, at jorden bliver skyllet af marken. Men vi mangler stadig at se dem. Mens ministerens folk arbejder på et svar på Jacob Jensens spørgsmål, venter vi andre spændt på at høre mere om de danske alper.
