Der bliver hen over sommeren mulighed for at få en prøvetur i en ny mejetærsker. Det skriver Massey Ferguson i en pressemeddelelse.

- Prøv en tur i din nye mejetærsker, før du køber den, siger Martin D. Jensen, produktchef for høstmaskiner hos AGCO Danmark A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det at have 10 maskiner placeret rundt i hele landet - i hele høstsæsonen - giver os en unik mulighed for, at vise dem til så mange som muligt, siger han.

- Fra AGCOs side har vi tidligere lavet demoture med nogle enkelte høstmaskiner, som skulle rundt i hele landet. Men for at få bedre tid ved de enkelte demonstrationer, har vi i år valgt at prøve en ny løsning, hvor tiden hos forhandlerne og kunderne ikke er begrænset af, at maskinerne skal videre. Det giver tid til at gå mere i detaljer, og mulighed for at flere kan komme til.

- Vi glæder os over, at vores forhandlere og deres høstspecialister kan vise vores nye mejetærskere frem til så mange som muligt i den kommende høst. Vi vil gerne vise, hvorfor vores mejetærskere er blevet en stor succes. Og nu kan interesserede ved selvsyn se og prøve, hvorfor vi mener, at vi har nogle af markedets bedste mejetærskere, siger Martin D. Jensen.

- Med vores nye Skyline kabine har vi fået en maskine som er i superligaen, når det angår førerkomfort og ergonomi. Og med det unikke tærskesystem kan vi høste alle afgrøder under alle forhold, samtidig med at vi bevarer en høj kvalitet i form af en meget fin renvare og en super halmkvalitet. Det er noget, der betyder noget når man skal ud og investere i ny mejetærsker, fortæller han.

Forhandlerne står selv for planlægning af demonstrationerne lokalt. På AGCOs hjemmeside - www.agco.dk - er der mere information om, hvor man kan få en tur i én af de 10 maskiner.