Videncentret for Landbrug stiller på årets økonomikonference den 4. og 5. oktober skarpt på landmandens nye identitet, hvor rollen som virksomhedsleder er lige så vigtig, som den faglige dygtighed. På konferencen henter hans rådgivere viden og inspiration til at kunne levere varen i de nye tider. 

Ifølge Videncentret for Landbrug er konferencen særligt rettet mod økonomikonsulenter, landbrugsrådgivere fra banker, samt forskere og studerende fra landbrugsrelaterede uddannelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gode samspil

Stine Hjarnø Jørgensen, der er afdelingsleder i Videncentret for Landbrug, Økonomi & Virksomhedsledelse siger, at vi skal finde vejen fra ”business as usual” til forretningsudvikling og høre om det gode samspil mellem leder og bestyrelse. 

- Landmanden har i dag brug for rådgivning, der sikrer, at han kan holde balancen mellem rollen som professionel virksomhedsleder og identiteten som landmand. Det er vejen til at sikre, at virksomheden udvikler sig på en måde, så den matcher hans ønsker og ambitioner, forklarer hun.

Konferencen, der afholdes på Hotel Koldingfjord byder på forskellige oplægsholdere, heriblandt:

· Jesper Rangvid, professor ved Institut for Finansiering, Copenhagen Business School, CBS

· Egon Noe, associate professor ved Institut for Agroøkologi - Integrerede Geografiske og Sociale Studier, AAU

Artiklen fortsætter efter annoncen

· Carl Christian Møller, Chefanalytiker Danish Crown

· Arun Prabhu, leder af ‘Future Creations’ i Arla Foods

· Anders Rousing, kollegaen, der valgte at blive konkurrent til DLBR

· Lene Gammelgaard, bjergbestigeren der er højaktuel med sin nye bog ”Valget er dit"

Læs mere om Økonomikonference 2012 her.