- Får vi mandaterne til det, vil vi stramme op på reguleringen af husdyrproduktionen og afsætte midler til et miljøteknologisk udviklingsprogram – SF har afsat 200 millioner kroner på vores finanslovsforslag, skriver Janus Hillgaard, rådgiver for Socialistisk Folkeparti for Ida Auken.

SF mener, at Miljøstyrelsens Teknologiliste bør være en dynamisk liste, der hele tiden tilføjes nye, effektive teknologier. Det følger heraf, at SF ikke mener, at der kan anvendes andre teknologier som basis for husdyrgodkendelser, og at basis for godkendelse i øvrigt bør være de konkrete emissioner, målt på stedet, således at de anvendte teknologiers effekt sikres i den konkrete virkelighed, de anvendes i. Skrivebordsberegninger er ikke nok.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Iværksættelse af en ny regulering af landbrugets forurening med blandt andet emissionskrav til ammoniak, klimagasser, kvælstof og fosfor vil fremme ny miljøteknologi i landbruget.

Vi vil se på bureaukratiet og omkostningerne, og vi er meget optaget af, at teknologivurderingen er uvildig og baseret på naturvidenskab.

Vi har sammen med S, RV og EL formuleret vores politik i en kronik i Politikken i januar under overskriften: ”Vi har et fælles grønt projekt” i forbindelse med vores forespørgsel til regeringen samme måned. Her kan man læse SF’s forslag.

Læs mere i oktober-udgaven af Hyologisk, der udkommer på fredag den 7. oktober 2011. Abonnement kan bestilles på www.hyologisk.dk eller 76207970.