I mere end 50 år har International Harvester satset på udviklingen af rotormejetærskeren og derefter videreoptimeret konstruktionen. I dag kan Case IH gribe tilbage til en erfaringsskat, der er enestående i branchen.
Da USA virksomheden International Harvester (IH) begyndte med udviklingen af et nyt tærske-princip i 1955, lagde virksomheden fundamentet for en succeshistorie. Det revolutionære udviklingsarbejde var basis for et koncept, der i større eller mindre grad i sin grundform finder anvendelse i næsten alle mejetærskere med høj ydeevne i dag.
Systemet fik navnet Axial-Flow. Tærskning, adskillelse af korn og strå samt udskillelse af spildkorn foregik via én enkelt rotor med omsluttende bro-elementer. Og det specielle ved rotoren var, at den var langsliggende i mejetærskeren. Dermed havde den tids forskere ved IH slået sig ind på en helt anden konstruktiv vej.
Det traditionelt anvendte tærskesystem med en cylinder på tværs har nemlig den ulempe, at det enkelte aks kommer hurtigt gennem cylinderen i forhold til en langsliggende rotor, hvor afgrøden behandles og tærskes over længere tid.
Det betyder, at ikke alle kerner bliver tærsket af i den traditionelle cylinder, og altså er der brug for endnu et adskillelsessystem. Derfor har vi i dag rystere på alle traditionelle mejetærskere. Rysteren adskiller de resterende kerner fra de aks, som ikke er blevet tærsket af i cylinderen. Samtidig adskiller rysteren de resterende kerner fra halmen.
Axial-Flow-systemet fra IH gav afkald på rysterne.
Selve materialet bliver tærsket mellem rotor og bro (alt efter indstilling tre til fem gange) i hele rotorens længde.
Som en fordel har Axial-Flow-princippet færre problemer i marker med sidehæld, da materialet i maskinen ikke har mulighed for at rutsje til en bestemt side. Endvidere har rotor-maskinen en højere kapacitet i forhold til traditionelle rystermaskiner. Sidstnævnte er for mange købere et nøgleargument. Det ville enhver praktiker have sat pris på at have vidst i sommeren 2010 og måske også i 2011 - at kunne køre en eller to km/t hurtigere, når der igen var trukket mørke skyer op i horisonten.
Tid til fremskridt
IH var over ti år foran konkurrenterne, da virksomheden i 1977 ? efter 22 års udviklingsarbejde ? præsenterede de første Axial-Flow-mejetærskere. Og succesen lod ikke vente længe på sig. Snart derefter fik de fire startmodeller fra 112 til 190 hestekræfter og tankvolumen fra 4.545 til 7.990 liter guldmedaljen på SIMA i Paris.
Med lanceringen begyndte en tid med permanent videreudvikling. Således tilbød IH snart de første spildindikatorer. I 1982 fulgte en overlastsikring til retur-elevatorerne, ligesom en automatisk tilpasning af vindens hastighed i forhold til kørehastigheden også blev lanceret.
Ved fusionen mellem IH og Case i 1985 tog udviklingen endnu mere fart. I 1986 præsenterede man Axial-Flow 1600-serien. Ud over et roterende, selvrensende sold over køleren var den nominelle ydelse også steget til op til 260 hestekræfter. Også hightech-faktoren blev mere og mere betydningsfuld. Derfor udviklede Case IH en forbedret monitor med ny overvågning af maskinindstillingerne med samlet set ni kontrolfunktioner.
Succes i Østen
Grunden til at antallet af rotormejetærskere i eksempelvis Vesttyskland ? i sammenligning med USA ? over de første 20 år altid har været lille, ligger i landbrugets forskellige strukturer og kulturer. I Vesttyskland og en række andre lande var bedrifterne meget mere traditionelle og præget af kvæg og svin.
I Danmark var den traditionelle mejetærsker også tiltalende på grund af en mere skånsom behandling af halmen i forhold til rotor-mejetærskerne, som var hårdere og knuste halmen mere.
Det havde den interessante konsekvens, at Axial-Flow-mejetærskerne i lang tid blev betragtet som en specialiseret mejetærsker til høst af majs til modenhed.
Rotorens brede optur i Europa begyndte først for alvor med foreningen af IH og Case. En grundsten for succesen kom i 1989 med universalrotoren. Ved udviklingen af den nye rotor havde medarbejderne ved Case IH frem for alt lagt stor vægt på alsidige anvendelsesmuligheder i Europa. Nyheden kom på det rigtige tidspunkt.
Specielle afgrøder og høstvilkår var dermed ikke længere et stort problem og med Axial-Flow mejetærskerens slagkraft blev teknikken snart til en salgssucces i flere lande i Europa. I 90'erne blev også de elektroniske faktorer mere og mere betydningsfulde. Case IH fik specielt opmærksomhed for Advanced Farming systemet (AFS). Hermed lagde virksomheden grundstenen for dokumentation og opsamling af data, autostyring og datalogging via gps samt udbyttemåling.
Med CNH i fremtiden
Kort før årtusindeskiftet fusionerede Case Corporation og New Holland til CNH. Dette skridt gav udviklingen vinger endnu engang. Chaufføren blev mere og mere til en ren overvåger. Rotoren fik i det sidste årti yderligere to optimeringer.
I 2003 indførte Case IH X-Clusive rotoren. Denne var udstyret med yderligere fire af de specielle forhøjninger/gnideelementer, som sidder bredt fordelt på rotoren, hvilket forøgede kapaciteten.
Den anden fornyelse kom i 2008 med Small Tube-rotoren. Diameteren på rotoren er mindre, men forhøjningerne/gnideelementerne er stærkere konstrueret. Det har den virkning, at dieselforbruget og kraftbehovet falder i forhold til den større mængde og kapacitet. Endvidere skulle behandlingen af strået være mere skånsom i Small Tube-rotoren, og også delen af beskadigede kerne skulle blive reduceret.
I august 2008 og 2009 blev modellerne, som vi kender i dag, serie 88 og 20, indført. De i alt seks modeller dækker en nominel ydelse fra 279 til 490 hestekræfter og har en tankvolumen på op til 12.330 liter
I dag er alle Case IH Axial-Flow-mejetærskere hightech maskiner. På den store 20-serie skal man ikke engang ind og rode i maskinen, hvis der forekommer en blokering i rotoren. Den er trukket af en CVT-transmission, og kan reverseres ved at trykke på en kontakt i kabinen. Ja, der er sket meget, siden den første IH rotormejetærsker blev lanceret for over 30 år siden.
Med denne teknologi besidder virksomheden i dag en tredjeplads på mejetærskermarkedet. På fabrikkerne er der indtil nu blevet bygget over 150.000 Axial-Flow-mejetærskere med den legendariske singlerotor. En milesten i landbruget.
