Afgiften på sprøjtegifte skal ændres, så de giftigste også bliver de dyreste at bruge for landbruget. Og så er der ikke grund til at sætte loft over, hvor store mængder sprøjtegift landmændene må sprede ud på markerne.

Ifølge dr.dk er det Landbrug & Fødevarers reaktion på oplysningerne om, at der er funder rester af pesticider i flere og flere grundvandsprøver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er fortidens synder, der har været det helt store problem, siger miljødirektør i Landbrug & Fødevarer, Niels Peter Nørring. Han henviser til, at en række særligt giftige sprøjtemidler forlængst er blevet forbudt.

Store beskyttelseszoner

Landbrug & Fødevarer erkender dog, at der lokalt kan være nogle sårbare jordbundsforhold, der gør det nødvendigt med særligt store beskyttelseszoner omkring drikkevandsboringer.

Miljødirektør Niels Peter Nørring fastslår dog, at Danmark har særligt skrappe godkendelsesprocedurer for pesticider og skrappe regler for, hvordan de skal håndteres.

Organisationen bifalder, at miljøminister Karen Ellemann (V) vil have undersøgt, om særligt Roundup mod forventningerne er en fare for grundvand og drikkevand.