I 2016 siden besluttede Anne Marie og Jens Chr. Jørgensen fra Sindal at anvende ABS Jersey-tyre, skriver Dansk ABS i en pressemeddelelse.

- Vi er en traditionel DJ-besætning, men ville gerne give ydelse og malkeorganer et løft. Vi har tidligere anvendt lidt US-Jersey, som vi var glade for. Valget faldt på ABS, da de har et stort avlsprogram og gennem Dansk ABS tilbyder avlsplanprogrammet GMS. I et år inseminerede vi udelukkende med ABS Jersey-tyre, og herefter vendte vi tilbage til DJ/VJ. Det blev til cirka 120 kviekalve og vi malker nu 75 1. og 2. kalvs køer med en ABS-tyr som far. Overskuddet af kvier sælger vi til eksport, fortæller parret, der sammen med sønnen Erik selv passer besætningens 240 køer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Plus ved EKM

Nu fire år senere kan familien sammenligne de 75 malkende ABS-døtre med resten besætningen.

- Resultatet er over al forventning - og bedre end vi havde håbet på, indleder Anne Marie og Jens Chr.

Ydelsen er steget til 11.085 kg EKM (+613 kg) de seneste 12 måneder, og de 48 kontrollerede 1. kalvs ABS-døtre giver 32,46 kg EKM/dag mod 23 DJ døtres 30,03 kg (+2,43 kg EKM).

Forskellen i 2. laktation er endnu større: 21 ABS-døtre 39,44 kg EKM/dag mod 34 DJ døtre 36,28 kg (+3,16 kg EKM).

Uændrede procenter

- Vi havde frygtet, at procenterne ville falde, men det er ikke tilfældet. Niveauet er uændret 5,80% fedt og 4,10% protein. Celletal, sundhed og reproduktion er også uændret. Til gengæld er malkeorganerne klart bedre. Faktisk har der kun været en enkelt ud af 75 med dårligt yver, samtidig med at ABS-døtrene har lidt mere styrke og malkepræg. Og så har de sådan et roligt temperament, fremhæver Anne Marie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- ABS-køerne virker også mere ensartede, hvilket muligvis skyldes, at parringerne med de 12 forskellige ABS-tyre er lavet i GMS programmet, som Dansk ABS anvender. ABS Jersey fungerer tilsyneladende rigtig godt ved brug af GMS og i kombination med DJ, mener Jens Chr.

Valg af kviesæd

Med baggrund i de gode resultater vil familien Jørgensen igen anvende ABS Jersey-tyre, skriver Dansk ABS i pressemeddelelsen.

Det bliver fremover som Sexcel kviesæd fra ABS, der giver relativt 10% bedre drægtighed end sæd sorteret med den gamle metode.

Strategien er at anvende Sexcel til kvierne plus de bedste køer og Angus til øvrige køer. Tre egenskaber har høj prioritet i avlsmålet: malkeorganer, ydelse og klove.

- Det mål lever ABS-tyrene til fulde op til, noterer parret ud fra erfaringerne med 75 malkende døtre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brunstovervågning kører helt traditionelt uden brug af elektroniske systemer. Parret bruger øjne, tjekker opspring, stående brunst, slim, blod og tager notater. Repro-effektiviteten ved køerne er 0,25 og ved kvierne 0,33 med 23,6 mdr. kælvealder (+/- 1,3 mdr.).

Mål: 12.000 kg EKM

I juni begyndte familien at malke tre gange og målet er 12.000 kg EKM.

- Det er måske ambitiøst, men det sagde vi også, da vi for to år siden satte målet til 11.000 kg, slutter parret med nordjysk lune.

På spørgsmålet om de største ønsker for bedriften, svarer Anne Marie og Jens Chr. samstemmende: sand i sengebåsene og flere ABS-døtre.