Lyt til artiklen:

Jersey dødsfald er stadig et mysterium

00:00
Hastighed: ???x
02:07

Kort før jul 2022 blev flere end 100 køer på malkebedriften Woodlands Farm på Jersey syge og døde inden for ganske få dage. Goldkøerne og kalvene var ikke berørt, og der blev straks taget prøver af de døde dyr og af deres foder. Prøverne blev fløjet til England til analyse, og her mere end en måned efter dødsfaldene deler myndighederne på Jersey nu de første resultater, det skriver Jersey Evening Post

100 køer døde på Jersey - årsagen er endnu ukendt

Se også:

100 køer døde på Jersey - årsagen er endnu ukendt

Miljøministeriet på Jersey meddeler, at de har en stærk formodning om, hvad der skyldtes de mange, næsten samtidige dødsfald på en enkelt bedrift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Foreløbig viser de indledende vævsprøver fra dyrene, at der ikke er tale om miltbrand, kogalskab og mund- og klovsyge. Sygdomme, de ellers alle er kendt for at have høj dødelighed i kvæg.

Ingen anmeldepligt

Resultaterne fra vævsprøverne bliver nu brugt til at indsnævre og målrette undersøgelserne af foderet. En process der formentligt tager længere tid, og som ikke nødvendigvis vil give et entydigt svar.

- Vi har en arbejdsteori om, hvad der fik køerne til at dø så pludseligt. Men det ville være uprofessionelt, uklogt og uden respekt for videnskaben at sige det offentligt, indtil yderligere tests er færdige, siger direktør for miljø i Jerseys miljøministerium, Willie Peggie, til avisen.

Dog kan myndighederne efter vævsprøverne bekræfte, at der i hvert fald ikke er tale om sygdomme med anmeldepligt, og at der er tale om et enkeltstående tilfælde på Woodlands Farm.

Lokalsamfundet fylder staldene

Indtil den, forhåbentligt, endelige konklusion kommer er lokalsamfundet på kanaløen rykket sammen om Woodlands Farm. Idet det er ulovligt at importere dyr til øen, skal staldende nemlig fyldes op med overskydende dyr fra øens andre gårde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De døde køer udgjorde godt 80 procent af den samlede besætning på Woodlands Farm, og omkring fem procent af øens samlede besætning. Samtidig kælver køerne typisk for første gang omkring to-års alderen. Derfor forventes det også, at Woodlands Farm først er på fuld styrke om to års tid.

Efter dødsfald: Jersey-landmænd står sammen

Se også:

Efter dødsfald: Jersey-landmænd står sammen