- Hvor en klassisk gul goldkoration kan fungere fint i mange besætninger med lidt X-Zelit til slut, er der også bedrifter, hvor det kører knap så godt, fordi en del af køerne kommer skidt fra start.
Det erfarer kvægrådgiver Bjørg Noël Andersen fra Sagro i Esbjerg. Hun kontaktede for et års tid siden fire bedrifter i det sydvestjyske og har netop igen haft kontakt til dem for at høre om deres erfaringer. Bedrifterne har mellem 250 og 300 årskøer med mellem 11.500 og 12.500 EKM. De er alle konventionelle og en enkelt har AMS.