Forskning og forsøg peger på, at forebyggelse af mælkefeber kan ske ved at forsure foderet til goldkoen i close up-perioden. Men går man denne vej, følger der rutiner og procedurer med i form af for eksempel urin-prøver, mineralprøver, hold-inddelinger og forskellige foderblandinger. For at komme i gang kan man købe en sæk magnesiumchlorid og nogle urin-stave og kaste sig ud i det. Man kan også alliere sig med dyrlæger, konsulenter og mineralfirmaer.
- Udvikling går mod større bedrifter med ældre og mere højtydende køer. Dermed vil udfordringerne med mælkefeber kun blive større.