De 300 Yorkshire søer på Vester Kjærgård avl- og opformeringsbesætning ved Thyregod er ikke de eneste, der nyder godt af ejer Lisbeth Biltoft Hansens fokus på velfærd. Også de tre ansatte nyder godt af, at der på stedet lægges stor vægt på både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, og det har blandt andet resulteret i, at stedet i 2015 vandt Landbrugets arbejdsmiljøpris.
Alle skal have det godt
- Hvis mine medarbejdere trives og har det godt, så smitter det automatisk af på mine dyr, mener Lisbeth Biltoft Hansen.
? Hvis mine medarbejdere trives og har det godt, så smitter det automatisk af på mine dyr?
Rundt om bordet til formiddagskaffen sidder Jakob Holm, barselsvikar for Trine Thorn Petersen, Stine Mortensen og driftsleder Dennis Klarholt.
Der er en god stemning, alle virker veltilpasse, og flere jokes flyver frem og tilbage over bordet. Midt i kaffen dukker Jens Christian Nielsen fra Seges VSP op. Han er avlstekniker, og han kommer hver anden uge for at scanne kødprocent og eksteriørbedømme de kommende avlsdyr. Også han falder naturligt ind i snakken.
- Vi er gode til at grine sammen og prøver også at lave noget sammen, der ikke er arbejdsrelateret, for at have et godt sammenhold, fortæller Lisbeth Biltoft Hansen.
Det har resulteret i, at alle tager fri en halv time tidligere om onsdagen, hvor der i stedet for staldarbejde er sat en løbetur på programmet.
- Vi er alle på forskellige niveauer, når det kommer til løb, og det gælder ikke om at komme først, men om at få alle med, have det sjovt og bare være sammen på en anden måde, understreger Lisbeth Biltoft Hansen.
De forskellige tiltag, der er gjort på stedet, for at alle har det godt, var blandt andet det, der gjorde, at Vester Kjærgård vandt Landbrugets arbejdsmiljøpris.
- Det kom meget bag på mig, da jeg en dag i juni blev kontaktet af Seges, der ringede for at fortælle, at vi var blevet nomineret. Alle kan nominere en besætning til prisen, men jeg anede ingenting. I august kom der så en dommerkomité bestående af fire dommere ud og gik ejendommen grundigt igennem, de var mere grundige end arbejdstilsynet til at kontrollere alle forhold på stedet. Om aftenen efter at dommerne havde været her, blev jeg ringet op og fik at vide, at vi havde vundet, men at jeg ikke måtte fortælle om det, før det skulle offentliggøres til Delegeret møde i Herning til november. Det var altså lang tid at gå med det, griner Lisbeth Biltoft Hansen.
Eksporterer til Spanien
De 300 søer på Vester Kjærgård er fordelt på 160 søer til avl, og de resterende til opformering.
- Vi er forpligtigede til at lave 352 renracede kuld, plus - minus fem procent. Det er de såkaldte kode 100-dyr, som skal igennem afprøvning, inden de sælges. Hvis vi laver flere, end dem vi er forpligtigede til, kan de sælges som kode 200-dyr, og de skal ikke igennem afprøvning, forklarer Dennis Klarholt og fortsætter:
- Vores krydsningsdyr bliver afsat til fem faste aftagere herhjemme, og vores renracede polte har vi én fast aftager til herhjemme, mens resten bliver solgt til Spanien. Der har vi solgt ned til de seneste fem år, og der kommer et læs afsted hver 10. uge, fortæller han.
- Som avlsbesætning har vi en stor udskiftningsprocent. Søerne får i snit kun 1,2 kuld, før de sættes ud, men det er nødvendigt for hele tiden at kunne følge med og være helt fremme med hensyn til indeks. Derfor beholder vi også de bedste polte med de højeste indeks selv, og sælger de næstbedste. De, der ikke får et højt nok indeks til salg, bliver slagtet.
Afprøvning af avlsdyr
Inden det afgøres, hvilke dyr der skal videre i avlen, bliver de sat i afprøvning hjemme på besætningen.
- Når dyrene vejer imellem 28 og 34 kg, bliver de sat sammen i grupper af ni styk i en sti. Her skal de gå, til den største gris vejer 96 kg, og i den tid er kuldene låst. Det vil sige, at hvis der bliver solgt mere end to grise, så bliver det hold opløst, og er altså ikke længere i afprøvning. Dyrene bliver scannet for at måle kødprocent og bliver eksteriørbedømt. Ud fra resultaterne får de deres eget individuelle indeks, og altså ikke længere kun deres kuldindeks. Cirka to grise fra hvert hold får desuden udtaget hårprøver til DNA, hvor vi kan få endnu mere at vide om deres genetiske potentiale. Vi venter i op til tre uger på svar fra DNA-prøverne, så hvis der er tale om orner, hvor svaret på prøven afgør, om de skal bruges i avlen eller slagtes, så kan vi godt risikere at få nogle meget store orner sendt af sted til slagt, forklarer Lisbeth Biltoft Hansen.
Rolige, løsgående dyr med stærke ben
På trods af mange folk i stalden udviser samtlige dyr ro og veltilpashed. Der er selvfølgelig de daglige rutiner, men samtidig er Jens Christian Nielsen og dyrlægen på besøg, og der skal også afhentes KS-orner.
- Vi får meget ofte at vide af gæster i stalden, at vi har nogle meget rolige dyr, fortæller Lisbeth Biltoft Hansen.
- Vi har haft løsgående søer i drægtighedsstalden siden 2006, og det har været med til at gøre vores søer vant til, at vi er omkring dem, da alle søer tilses to gange dagligt. Det har også gjort, at vores dyr har særdeles stærke ben, da de mange år i løsdrift har været med til at selektere i de dyr, vi har avlet videre på. Vi har transponderfodring, og det kan godt være et hårdt system for søerne, men hvis de har brug for at komme i sygesti på grund af dårlige ben, så bliver de slagtet. På den måde sikrer vi, at kun de stærkeste dyr går videre i avlen, forklarer Lisbeth Biltoft Hansen.
Et af værktøjerne, som Lisbeth Biltoft Hansen og hendes folk har stor succes med, når der gås grise igennem, er valset havre.
- For at få søerne op, når vi går dem igennem, har vi en spand med rundt med valset havre. Vi strør et par håndfulde på det faste gulv, og søerne er helt vilde med det. Så på den måde er det let at få dem alle op, og samtidig er jeg sikker på, at det er godt for deres mavesundhed, siger Lisbeth Biltoft Hansen.
Avl er enten eller
At arbejde i og med avl adskiller sig i stor stil fra arbejdet i en produktionsbesætning på mange parametre.
- Enten kan man arbejde med avl, ellers kan man ikke. Så kontant er udmeldingen fra Dennis Klarholt.
- Vi har stor fokus på det enkelte dyr, og der er mange tanker forud for alle handlinger, vi foretager os, og vi prøver konstant at vælge de dyr ud til avl, som vil være til gavn for alle, siger Dennis Klarholt.
Blandt andet bliver der aldrig sendt et dyr ud af døren med andet end 14 patter, heller ikke orner.
- Krydsningspoltene må faktisk gerne leveres med kun 13 patter, men det gør vi ikke. Det virker ikke logisk, at de må nøjes med kun 13 patter, for de skal da virkelig ud og præstere i produktionsbesætningerne, mener Dennis Klarholt.
- Det er også et stort arbejde at vælge de orner ud, der skal bruges på KS-stationerne. Vi ønsker ikke for meget indavl, men samtidig vil vi gerne have de orner afsted med de højeste indeks. Det indeks, kuldet har ved faring, afgør, om vi gemmer orner fra det enkelte hold, men da der beregnes nye indeks hver torsdag, kan det hurtigt komme til at se anderledes ud. Vi er heller ikke interesserede i at beholde for mange orner, for dem der alligevel ikke kan bruges til avl, bliver sendt til slagt, og der får vi et fradrag på to kroner pr. kg for at levere orner, og når 50 procent af de dyr, der leveres til slagteriet, er orner, kan det hurtigt blive for dyrt. Derfor gælder det konstant om at prøve at få det højest mulige kuldindeks, forklarer Lisbeth Biltoft Hansen og tilføjer, at de af og til kan sælge orner til ornestationer i udlandet, hvis de af den ene eller anden grund ikke kan bruges på de danske.
- Selv om det ikke er "bare lige?" at lave avlsdyr, og der er mange ting at holde styr på, så synes jeg, at det er rigtig spændende at få puslespillet med dyrene til at gå op, smiler Lisbeth Biltoft Hansen.
Avlsbesætning i over 30 år
Vester Kjærgård har været i familieeje siden 1966, hvor det var Lisbeth Biltoft Hansens svigerfar, der købte gården og startede med at have kvæg og grise.
- Min svigerfar startede med at have avlsbesætning på stedet i 80'erne, og der har derfor været avl på Vester Kjærgård i over 30 år. Min daværende mand og jeg kom med i gården i 1993, og i 2000 overtog vi stedet i et generationsskifte, fortæller Lisbeth Biltoft Hansen.
Fra 2009 har Lisbeth Biltoft Hansen selv drevet stedet efter hendes mands død, og det er planen, at hendes søn, der for tiden går på landbrugsskole, på et tidspunkt skal overtage Vester Kjærgård. ?
