Salfarm er et danskejet firma, der distribuerer veterinære lægemidler og tilhørende OTC produkter. Salfarm har desuden et bredt sortiment af vaccinationsudstyr, der distribueres i store dele af Norden og Europa.
Virksomhedens organisation dækker salg, service samt udvikling og registrering af nye lægemidler.
Til kalve præsenterer Salfarm Boviferm plus SID, et diætetikum til brug ved diarré, som er udviklet til opblanding i mælk og medvirker til hurtig rehydrering på grund af en afbalanceret elektrolytsammensætning.
Chevivit E-Selen, der som navnet siger, indeholder E-vitamin og selen er et fodertilskud, der bruges både til kalve, lam og gedekid.
Desuden præsenteres Phosphor-Bovisal som er et flydende tilskudsfoder til køer indeholdende phosphor, calcium i ionisk form og magnesium.
Salfarms repræsentanter på messen svarer selvfølgelig også gerne på spørgsmål om vaccinationstekniker og løsninger. Så kom forbi og få en snak om, hvad der kan forbedre trivslen for dine dyr.