Expandat vinder frem - ikke bare hos svineavlerne men nu også hos kvægbønderne.

Det mærker man hos Næsbjerg Foderstofforening, der på den store specialiserede landbrugsmesse NutriFair 2016 blandt andet vil promovere foderet, der leveres i den specielle fysiske form:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Expandat er således formalet og trykket sammen som flager, så det nemt kan blandes op i fuldfoderet - med det resultat, at køerne ikke kan sortere i det. Derudover er det specielle foder varmebehandlet og dermed salmonella-frit i henhold til lovgivningen.

Til trods for, at Næsbjerg Foderstofforening ikke hører til blandt de største grovvarevirksomheder i Danmark, tilbyder firmaet fra Næsbjerg ved Varde mange muligheder inden for foderproduktion. Man kan levere foder i traditionelle piller, som expandat, piller med valset korn i pillen og piller med syrevalset korn uden om pillen.