Lyt til artiklen:

Husk at tilmelde slagte- og ko-præmie

00:00
Hastighed: ???x
01:39

Hvis man har søgt om slagtepræmie eller ko-præmie i 2023, har man ikke automatisk søgt om slagtepræmie eller ko-præmie i 2024, men skal søge ordningerne på ny i 2024, det skriver Landbrugsstyrelsen på sin hjemmeside

Hvis man derimod søger om slagtepræmie eller ko-præmie i 2024, gælder ansøgningen også i de efterfølgende år, så længe man har opfyldt visse krav.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man kan søge om slagtepræmie ved at sætte et kryds i Fællesskema 2024. Fristen for at søge er 17. maj 2024, som er fristen for at sende ændringer til fællesskemaet og for at sende fællesskemaet forsinket. Hvis man søger efter fristen, bliver ansøgningen ikke godkendt.

Slagtepræmieordningen er en koblet tilskudsordning med præmie for kvier, tyre og stude. Hvis man søger om slagtepræmie, skal man levere mindst fem dyr til et autoriseret dansk slagteri eller til et slagteri i et andet EU-land i kalenderåret. Desuden kan man kun få tilskud for kvier, tyre og stude, som er under 30 måneder gamle og vejer mindst 130 kilo.

Man kan søge om ko-præmie for 2024 i Fællesskema 2024. Man skal ikke søge om tilskud for de enkelte dyr, men ansøge ved at sætte et kryds i fælleskemaet.

Ordningen gælder til og med 2026.