Lyt til artiklen:

245 millioner kroner på vej til kvægproducenter

00:00
Hastighed: ???x
01:32

Det er en god sum penge, der er på vej til de danske kvægproducenter, der har tilmeldt sig slagtepræmieordningen. I alt skal 245 millioner kroner udbetales, og det er langt størstedelen af beløbet allerede, skriver Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

- I løbet af få dage har vi udbetalt slagtepræmien til næsten alle kvægproducenter. Det er takket være vores automatisering, at vi kan udbetale så hurtigt. På stående fod har vi udbetalt over 213.779.907 millioner kroner. Det betyder at over 96 procent af ansøgerne har fået deres slagtepræmie udbetalt, siger enhedschef Jesper Loldrup,

Artiklen fortsætter efter annoncen

De kvægproducenter, der har søgt om slagtepræmie og sendt mindst fem kvier, tyre eller stude til slagtning i 2021, får udbetalt en slagtepræmie på 1.076 kroner per dyr.

Formålet med slagtepræmien er at sikre økonomisk bæredygtighed i slagtekvægssektoren i Danmark og at undgå lange transporter til udlandet. Det er kun landbrugere, der slagter dyr, som kan få del i slagtepræmierne.

Sidste år blev der slagtet cirka 227.000 kvier, tyre eller stude.

Landbrugere kan tilmelde sig slagtepræmie for 2022 i Landbrugsstyrelsens fællesskema. Fristen er den 17. maj.