Gylleseparering er ikke nogen stor nyhed i landbruget, men hos Infarm ser man det lidt som et overset emne.

- Folk ser ikke værdien af det, påpeger Bo Rosborg, salgschef hos Infarm.

Han vurderer dog, at mange er interesserede, men kommunerne er ikke gode til at håndtere det.

- Det er egentlig en ændring af gulvtypen, når man eksempelvis skifter spåner ud med fibre, og det skal igennem anmeldeordningen, forklarer Bo Rosborg.

Han peger på, at det er en meget lav ekstra fordampning, der skal på miljøgodkendelsen, så derfor undrer det ham, at kommunerne ikke gør noget, når de får ansøgningerne.

Han oplever desuden, at mange konsulenter heller ikke tør sige, at det virker.

- Der er nogle skrækhistorier med, at det koster noget mere, end hvad man har sparet, fortæller han.

Separeringen har mange formål

Hos Infarm er der brugt halvandet år på at teste skruepressen for at kunne dokumentere effekten.

Formålet med separering af gylle er ifølge Infarm, at man får reduceret harmoniarealet, opnår en tyndere gylle, fjerner fosforen samt får en mindre transport af gylle.

Fiberen kan man med fordel bruge som strøelse i sengebåsene. Men den kan også anvendes til biogas, forbrænding og jordforbedring.

- Separation har man kunnet i mange år - den store udfordring er, hvad man skal gøre af det, man har separeret fra, siger direktør Henrik Østergaard.

Fiber som strøelse

Med Infarms skruepresse bliver gyllen delt i to fraktioner - en tynd og en tyk. Især i den tynde fraktion vil man opleve en mindre lugt, hvilket mange svinebrug ser en fordel i.

Er man kvægbruger, er det oplagt at anvende den tykke del - det vil sige fiberen - som strøelse. Fordelene ved at bruge fiberstrøelse er ifølge Bo Rosborg mange. Erfaringerne siger blandt andet, at køerne får en længere liggetid og deraf en øget foderoptagelse, mere mælk og bedre klovsundhed. Ligeledes vil der være et lavere arbejdsforbrug og renere dyr foruden, at man har en billig strøelse.

Der er imidlertid også faktorer, man skal være ekstra opmærksomme på, når man anvender fiberen i stalden. Bo Rosborg peger blandt andet på den ekstra teknik, som man får med et separeringsanlæg. Derudover er det både vejr- og managementbetinget, hvor godt fiberen virker i den enkelte besætning.

- Der kan desuden være en højere forekomst af bakterier i måtten. Men det er igen managementbetinget, siger Bo Rosborg.

Han fastslår, at fiberen skal være friskpresset, og at den maksimalt kan ligge to til tre dage, inden man bruger det.

- De fleste presser det den dag, de skal bruge det og strør to til tre dage om ugen, fortæller han.

Højere udnyttelse af gylle i græsmarkerne

Nogle kvægbrugere har ifølge Bo Rosborg den holdning, at de ikke vil bruge fiberen i stalden, men hente gevinsten i marken. Separering af gyllen giver nemlig en højere udnyttelse af væskedelen i marken.

- Der vil være 15 procent bedre udnyttelse bare på den tynde del, siger Bo Rosborg.

Beregningerne viser således, at separeringen giver en merværdi på 183 kroner pr. hektar ved en 15 procents bedre udnyttelse. Yderligere får man den fordel, at der sidder færre gyllerester på planterne.

- Dermed er der mindre risiko for, at bakterier følger med ind på foderbordet, understreger Bo Rosborg.

Kort tilbagebetalingstid

Investeringen i et gyllesepareringsanlæg er ifølge Bo Rosborg forholdsvis lille.

- Der er en tilbagebetalingstid på to til tre år - især hvis de har brugt savsmuld før, siger han.

Ved en besætningsstørrelse på 400 køer vil de årlige omkostninger være omkring 114 kroner pr. ko. ?