Dyrevelfærden i kompoststalde er høj, og i Kentucky bygges næsten alle nye kvægstalde som kompoststalde. Mindre ammoniaktab og jordforbedrende egenskaber er blandt sidegevinsterne ved kompost - ikke kun fra stalde. Nyt projekt følger forskellige komposteringsmetoders indvirkning på jordbundsfrugtbarhed over tid.

I slutningen af august satte verdenseliten af forskere i kompoststaldsystemer hinanden stævne i Danmark. De besøgte de to mælkeproducenter Wiebren Benedictus og Mads Helms, der begge har kompoststalde til en del af deres køer. Noget af det, som var i fokus, var kompostens jordforbedrende effekt, som især virker godt på sandjord.

I projektet "Jordforbedring med komposteret flis" undersøger Faglig Afdeling i Økologisk Landsforening og landmænd den jordforbedrende effekt af forskellige typer af kompost, komposteringsmetoder og tildelingsniveau i marken.

50 tons pr. hektar

Et af forsøgene foregår hos Mads Helms, hvor det komposterede træflis og gødning fra stalden er tildelt forsøgsparcellen i en mængde svarende til 50 tons pr. hektar.

Et andet forsøg foregår hos biodynamikker Kurt Jessen, hvor komposteret dybstrøelse tildeles forsøgsparcellerne i niveauerne 0, 20 og 40 tons pr. hektar.

Derudover afprøves kompost fra kompostvarmeanlæg, hvor processen foregår uden iltning, mens varmen udvindes. Jordens indhold af kulstof analyseres løbende, og Martin Beck, planteavlskonsulent og projektleder i Økologisk Landsforening, forventer at se en klar effekt på jordens humusindhold over en årrække.

- Jeg tror, at hvis man får lært komposteringshåndværket, kan man inden for fem til 10 år forbedre jordbundsfrugtbarheden væsentligt. Fra nu måske to procent til fem procent humusindhold. Det er det varige kulstof, vi er interesserede i. Det som holder i jorden i 100 år. Og det dannes ved, at bakterier forkuller træflis under iltfrie forhold - såkaldt mikrobiel karbonisering - og det er lige præcis det, der sker i en god kompost, siger Martin Beck.

På kompostdagen fortalte Marcia I. Endres, professor i Dairy Science ved University of Minnesota, at de første kompostlandmænd i Minnesota, der begyndte at sprede komposten på deres marker for 10-15 år siden, i dag oplever en forskel i jordens evne til at holde på vand i sammenligning med nabomarker uden kompost.

Lille gødningseffekt på kort sigt

Mens komposteret træflis og andet komposteringsmateriale giver jordforbedring på den lange bane, er det ikke den hurtige kvælstoffrigivelse til planterne, man skal forvente af at sprede og nedmulde kompost på marken.

- Man gøder jorden - ikke afgrøderne. Kulstofindholdet er højt, og derfor vil der i de første år gå en masse kvælstof til omsætning af kulstof. Det går fra afgrøderne, så man kan godt forvente en udbyttenedgang i første vækstsæson, hvis man ikke tilfører anden gødning. Med komposten lægger man så at sige nogle penge i jordbanken, som man så kan hæve senere hen, siger Thorkild Nissen, der er kvægbrugskonsulent hos Økologisk Landsforening.

Jordforbedring med komposteret flis-projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug og løber i første omgang over to år. Men at følge udviklingen i jordens humusindhold over længere tid ved tildeling af kompost er ifølge projektlederen vigtig.

- Kompost er den enkeltstående ting, der kan øge jordbundsfrugtbarhed allermest, så det er noget, vi kommer til at arbejde med og blive meget klogere på fremover, siger Martin Beck.

Skovduft i stalden

Uden for Mads Helms kompoststald ligger et mindre bjerg af afhøstet lyng fra forsvarets hedearealer ved Karup. Mads Helms viser lyngmaterialet til deltagerne på kompostdagen og fortæller om skovduft i stalden. Og netop det med duft, eller rettere noget af det staldduft består af, kommer Paul Galama, forsker ved Wageningen UR i Holland, ind på i sit efterfølgende indlæg på kompostdagen.

- I halvdelen af de undersøgte stalde er ammoniakemissionen lavere i kompoststalde end i sengebåsestalde. Der er et lavere kvælstoftab i sengebåsestalde, men til gengæld er al tabet i form af ammoniak. Det sker ikke i kompoststaldene, fortalte Paul Galama om sine resultater.

- Ammoniakfordampningen i kompoststalden er på linje med de bedste gyllesystemer og bedre end gennemsnitlige gyllesystemer. Og der til skal man lægge, at ude på lageret eller i marken efterfølgende er ammoniakfordampningen meget lav, fordi næsten al kvælstof i kompost er bundet, supplerede Thorkild Nissen.

I Kentucky bygger man kun kompoststalde

Wiebren Benedictus bruger kompoststalden til aflastning og kælvninger, og den er således et supplement til en sengebåsestald med 160 konventionelle malkekøer. Mads Helms har godt 700 økologiske malkekøer, hvoraf cirka halvdelen går i en nybygget kompoststald fra 2012. Men ud over de to stalde er systemet endnu ikke så udbredt i Danmark. Det er det imidlertid andre steder.

- De fleste landmænd, der bygger nye kvægstalde i Kentucky, bygger nu kompoststalde. Hos os er anlægsprisen for en kompoststald omkring 60 procent af en sengebåsestald. Vi skal ikke have beton i bunden af kompoststalde. Derudover er de mindre arbejdskrævende, fordi arbejdet består af to harvninger i døgnet og kan gøres med traktor, fortalte Jeffrey Bewley fra University of Kentucky i sit indlæg for deltagerne på kompostdagen.

Kompoststalde af forskellig art er den dominerende staldtype i Israel og har siden årtusindskiftet vundet udbredelse i USA og Holland.

Gevinst for dyrevelfærd

Marcia I. Endres fra University of Minnesota var den første, der introducerede amerikanske kvægbønder for kompoststalde. Jeffrey Bewley fra Kentucky var først skeptisk over for systemet, men efter af have set det hos en landmand blev han af en anden opfattelse og har siden rådgivet landmænd og forsket i kompoststalde. Begge fremhævede de dyrevelfærdsmæssige fordele.

- Det er meget komfortabelt for køerne. Når man ser køer sove i en kompoststald, så kan man næsten tro, de er døde. De ligger helt udstrakt. Det er nemt for dem at rejse og lægge sig, og det er nemt at have køer af forskellig størrelse sammen. Deres bentøj er godt, så det er let at overvåge brunst, sagde Jeffrey Bewley.

Ud fra de danske erfaringer er Thorkild Nissen ikke i tvivl om kompostunderlagets effekt på dyrevelfærden.

- På langt de fleste dyrevelfærdsparametre er de bedre end sengebåsestalde. Jeg vil anbefale det til velfærdsafdeling, til goldkøer, ungdyr og kødkvæg, som ikke afleverer så meget væske i gødningen, siger Thorkild Nissen, som også fremhæver kompost som en mulighed i dybstrøelsesstalde en del af året.

- Der er enkelte, som anvender kompost i dybstrøelsesstalde i sommerhalvåret, og flere overvejer det. Der er ingen fluer, og det er nemmere end at strø. Der skal køres flis ind og så harves i det dagligt. Komposteringsprocessen går i gang med det samme, og det er tørt nok i den periode til, at det ikke er nødvendigt med kanaler til at blæse luft i nedefra, siger Thorkild Nissen. ?