Nye krav til ædepladser

Malkekøer skal have nem adgang til et godt og velsmagende foder. Det er især vigtigt for køer i overgangsperioden fra nogle uger før til nogle uger efter kælvning.

I den periode er de mere sårbare og har samtidig et stort behov for konstant at få opfyldt behovet for energi og næring, skriver Landbrugsinfo..

I Bekendtgørelse om mindstekrav til hold af kvæg er der derfor krav til, hvor mange køer, der må være pr. ædeplads. Og kravet er forskelligt hen over laktationen, netop for at sikre, at de særligt udsatte køer har nem adgang til foderet. Kravet gælder for hvert hold, køerne er inddelt i.

Én ædeplads pr. nykælver

For staldbygninger, der er taget i brug efter 1. juli, 2010 skal der være mindst én ædeplads pr. nykælvet ko. Med nykælvet forstås køer, der har kælvet inden for 12 dage eller har opnået fysiologisk balance efter kælvning. At en ko er i balance betyder, at hun klarer sig fint i de omgivelser, hun er i. Er hun ikke i balance, vil hun eksempelvis tabe sig mere, æde mindre og give mindre mælk, end hvad der kan forventes af en ko i ugerne efter kælvning, skriver Landbrugsinfo.

I det tilfælde kan perioden strække sig længere end de 12 dage. Det er op til landmanden at vurdere, om en ko er kommet i balance efter kælvning.

De øvrige malkekøer.

For de øvrige malkende køer, må der maksimalt være to køer pr. ædeplads i stalde, taget i brug efter 2010. Dog må der i perioder med mange nykælvere, og hvor nykælverne dermed lægger beslag på flere ædepladser, være op til 2,5 ko pr. ædeplads.

Det er ikke fast defineret, hvor lange de perioder må være. Men det er ikke tilladt at tilrettelægge staldindretning og kælvningsfordeling, så der for det meste er 2,5 ko pr. ædeplads. Hvis der fodres restriktivt, skal der dog altid være mindst en ædeplads pr. ko for alle køer.

En ædeplads er defineret som 70 centimeter foderbord for malkekøer af stor race, og 65 centimeter for Jersey. Når antal ædepladser langs et foderbord beregnes, er det kun den del af foderbordet, hvor køerne reelt har adgang til foderet, der tæller med. Det vil sige, at hvis der for eksempel er placeret vandkar langs foderbordet, så tæller den del af foderbordet ikke med.

Typisk kravene til ædepladser

Hvorvidt et staldområde opfylder kravene til antal ædepladser, beror altid på konkrete målinger af foderbordets længde i forhold til det antal køer, der går i de forskellige afsnit i stalden. For køer, der ikke er nykælvere, vil der ofte være det tilstrækkelige antal ædepladser, hvis kravene til sengebredde samt bredde af tværgange er opfyldt, og der maksimalt er fire sengerækker bag foderbordet.

Er der fem rækker, kan der mangle ædepladser. For nykælvere vil staldafsnit med en sengebåserække bag foderbordet oftest give de nødvendige antal ædepladser. Ved to rækker sengebåse bag foderbordet skal der måles nøjagtigt, da antallet af ædepladser kan være lige på grænsen til at opfylde kravet.

I nogle stalde vil en opdeling af et sengebåseområde i et nykælverhold og et ikke-nykælverhold, for eksempel med en bom elle kæde mellem to rækker af sengebåse, kunne sikre en ædeplads pr. nykælver.

Her skal man dog huske, at skabes der på den måde blindgange, må længden af disse blindgange maksimalt svare til syv sengebåse.

Nye krav om ædeplads i 2024 for højdrægtige køer

De højdrægtige køer og kvier er, ligesom nykælvere, særligt udsatte og vil nemt få ædt for lidt, hvis der er konkurrence ved foderbordet. Derfor kommer der i 2024 krav om én ædeplads pr. højdrægtig ko eller kvie. Overgangsordninger for krav til kvægstalde rinder udFor staldbygninger, der er taget i brug før 1. juli 2010, er der overgangsordninger, som er ved at løbe ud.

Læs mere om kravene og frister på Landbrugsinfo.