Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
100.000 svingende kobørster solgt på verdensplan
Abonnementsartikel
Delaval har netop solgt deres 100.000. svingende kobørste, hvilket fejres med introduktion af en opdateret model.
Delaval har netop solgt deres 100.000. svingende kobørste. I dag er der over fem millioner køer, der nyder godt af at blive børstet af én af Delavals modeller.
Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.
De første svingende kobørster blev lanceret i 2003 og findes nu i over 80 lande. Sophie og Christopher Lode, der har Basse Moriere Farm i Frankrig, er ejerne af børste nummer 100.000.
- Vi valgte primært vores Delaval-børste på grund af den kokomfort, den giver. Det er også den, vi kender bedst - den vi ser på de fleste gårde. Og så har vi et godt samarbejde med vores lokale salgskonsulent, siger Cristopher Lode.
I forbindelse med milepælen på de 100.000 børster lancerer Delaval nu deres 2022 patenterede version, SCB3. Den opdaterede version er endnu mere robust og nemmere at installere.
- Derudover har vi reduceret emballagematerialet, så vi nu kan få plads til 30 procent flere børster i en lastbil, hvilket resulterer i færre transporter, siger William Eriksson, Cluster Solution Manager.
Som sin forgænger er denne version også designet til at forbedre koens sundhed, komfort og velfærd.
- Køerne vælger selv, når de gerne vil børstes og børsten starter med at rotere, når den er i kontakt med koen. Den svinger frit i alle retninger og børsterne har den rigtige længde og hårdhed til at stimulere blodcirkulationen, mens den hjælper koen med at blive ren og rolig, siger William Eriksson.