Lyt til artiklen:

Gode udbytter, men hård stængel på kartoflerne

00:00
Hastighed: ???x
03:04

Med 265 hektar læggekartofler og 60 hektar stivelseskartofler, så er der nok at se til hos Preben Kloster i Haderup i det midtjyske, som netop er halvvejs i optagningen af kartofler.

- Udbytterne ser ganske fornuftige ud, og lægger flere steder over middel, og vejret til optagning er helt ideel netop nu, fortæller Preben Kloster, da Maskinbladet møder ham i marken tirsdag aften den 22. september.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udbyttet ligger over middel i stort set alle sorter, men noget der også går igen i næsten alle sorter, er en meget genstridig kartoffeltop.

- Toppene er virkelig seje i år. For det første vil kartoflerne næsten ikke slippe toppene, og dernæst ruller toppene på optageren og falder af i klumper, som næsten er umuligt at håndtere for den efterfølgende jordbearbejdning, påpeger Preben Kloster, som driver størstedelen af kartoflerne på lejet jord.

- Vi plejer at kan aflevere et såbed efter vi har haft kartofler i markerne, men det kniber en smule i år, når toppene er så seje at skære over for disc-harven.

Han fortæller, at man plejer at kan lave et efterfølgende fint såbed med discharven, og specielt i dette lune og tørre efterårsvejr kan der blive et helt ideelt såbed. Men det kræver en smule ekstra arbejde i år.

- Efter to gange kørsel med discharven for at splitte toppene ordentligt ad, er det altid en rigtig god ide med en ordentligt omgang grubning. Derefter har vi det fineste såbed til vintersæd, fortæller Preben Kloster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men han påpeger dog, at optagervejret i 2020 er noget mere behageligt, end det var tilfældet i 2019.

- Vi fik faktisk først de sidste kartofler op den 20. april i år, så vi havde virkelig en lang optager-sæson i 2019.

rich-media-3
Kartoffeltoppene giver i år udfordringer ved kartoffelhøsten. Det er galt flere steder i det jyske.

20 procent mer-kapacitet

I disse dage har Preben Kloster en pendlervogn på demo fra Grimme. Der er tale om en båndvogn, som kan aflevere læggekartoflerne direkte i kartoffelkasserne, og på den måde er optageren fri for at tage turen til enden af marken hver gang for at fylde kasserne.

- Det giver os 20 procent kapacitetsforøgelse, da det virkelig betyder meget, at vi ikke skal holde unødigt stille med optageren. De fortæller også derhjemme i kartoffelhuset, at de kan mærke der kommer væsentligt flere kartofler hjem, fortæller Preben Kloster, påpeger, at en smart detalje på vognen er, at siderne kan lægges ned, så faldhøjden for kartoflerne bliver lavere, når de første kartofler læsses i vognen.

rich-media-4
Den nye pendlervogn giver 20 procent mere kapacitet til optageren.
rich-media-5
Omlæsningen til pendlervognen er hurtigt klaret.

Om vognen bliver en fast bestanddel af maskinparken til kommende sæson, har Preben ikke taget stilling til endnu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Grimme optageren, som Preben Kloster klarer samtlige 325 hektar kartofler med er en Evo 290 med boogie i aflæssesiden og hjultræk på samtlige tre hjul. Én af grundene til den høje kapacitet på optageren er, at kartoflerne frilægges forud for optagning.

- Det sker med en helt ny frilægger, som vi er ganske godt tilfreds med, fortæller Preben Kloster, og påpeger at optagningen derefter kan ske med 6-7 kilometer i timen.

Den spændende frilægger kan der snart læses mere om i Maskinbladet.

rich-media-7
Frilæggeren kan både lægge kartoflerne bagved maskinen, samt imellem rækker.