Med to omvendte tipvogne har Mejlby Hedeby Maskinstation gjort læsning af læggekartoffel til en hurtig og effektiv proces i det travle forår.
- Vognene er bygget hos Gjellerup Vognfabrik i Ilskov, og i stedet for almindeligt tip, hvor ladet er hængslet i bag, er disse to vogne hængslet i for, og tipper på den måde opsat op, så vi kan køre ind under bagenden af vognen med kartoffellæggeren, og dermed læsse kartoflerne, fortæller Mads Madsen, som er fast chauffør på den otterækkede Grimme-kartoffellægger hos den vestjyske maskinstation.