En god og sikker etablering af efterafgrøder i majs er vigtig. Efterafgrøden skal senest sås i majsens stadium 16 med en såteknik, der giver en sikker og høj markspiringsprocent.

Det øgede krav, med fremrykningen af de målrettede efterafgrøder til 2020, gør, at der i 2020 skal etableres flere efterafgrøder end nogensinde før. For hver hektar efterafgrøde, der ikke lykkes, risikerer man fratræk i kvælstofkvoten med cirka 0,8 procentenheder. Det øgede krav, kan derfor koste dyrt i kvotenedsættelse, hvis efterafgrøderne ikke lykkedes, og derfor har det aldrig været vigtigere, at efterafgrøderne etableres godt og sikkert, skriver Seges Landbrugsinfo.

Man kan så almindelig rajgræs, hundegræs, ital. rajgræs, strandsvingel eller en blanding af almindelig rajgræs og cikorie.

Såning af efterafgrøde i majs er aktuelt:

- For at opfylde kravet om forskellige typer efterafgrøder.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

På bedrifter der gør brug af kvægundtagelsen med op til 230 kg N/ha. Her må kun anvendes rent græsudlæg, græsudlæg med under 50 procent kløver eller lucerne. Der må også bruges cikorie i renbestand eller en blanding af græs og cikorie.

- Hvor man ønsker at holde jorden bevokset hele året for at reducere tab af næringsstoffer.

- Hvor man ønsker en græsbevoksning på marken for at modvirke erosion eller begrænse udslæbning af jord på vejene.

- De lovpligtige, husdyr- og målrettede efterafgrøder og efterafgrøder til opfyldelse af 80 pct.-kravet i kvægundtagelsen med op til 230 kg N pr. hektar, må tidligst nedvisnes eller destrueres 1. marts.

- Efterafgrøder til opfyldelse af kravet om miljøfokusområder (MFO) bør så vidt muligt sås i andre afgrøder end i majs, da det kan være usikkert at opnå en tilstrækkeligt dækkende efterafgrøde i majs fra begyndelsen af september.

- Marker med hanespore, grøn skærmaks eller større mængder kvik er mindre egnede til etablering af efterafgrøder i majs.

På grundlag af markforsøg og praktisk erfaring gives anvisninger for etablering af efterafgrøder i majs nedenfor. Det er altid landmandens ansvar, at efterafgrøden opfylder kravene til henholdsvis pligtige, frivillige målrettede og MFO-efterafgrøder, uanset om han har fulgt de anbefalede principper for etablering og uanset vejrforhold, skriver Landbrugsinfo.

Såmetode

Efterafgrøder skal sås med en såmetode, der sikrer en hurtig fremspiring og en høj markspiringsprocent. Det kan opnås, hvis frøene placeres i 1,5 til 2,0 cm dybde med fast jord omkring frøene, så vandet kan trække hen til frøene. Græsset sås, så der er cirka 20 cm mellem efterafgrøde og majsrække. Det kan opnås ved at så efterafgrøden i tre såspor med 18 centimeter afstand eller i fire såspor med 12 centimeters afstand. Ved kontrol skal efterafgrøden fremstå veletableret og dækkende på arealet.

Den bedste såmetode

Radsåning, hvor et trykhjul sikrer en ensartet og præcis sådybde, og at jorden klemmes til omkring frøene, så de har kontakt med fast jord, sikrer en god etablering af efterafgrøden. Denne metode giver en sikker fremspiring ? også under tørre forhold.

Den dårligste metode

Bredspredning af efterafgrøden med en spredeplade er den mest risikable metode, og den giver som regel en lav markspiring - især under tørre forhold.

Læs mere om såtidspunkt, arter og udsædsmængder på Landbrugsinfo.