Landmændene havde rekordstore overskud i 2017. De får ikke rekordstore underskud i 2018, men den økonomiske situation er vendt med rekordfart, viser prognoser fra Agri Nord.
- Det samlede billede er, at vi kommer til at se mange regnskaber med underskud, siger virksomhedsrådgiver i Agri Nord, Jørgen Cæsar Jensen.
Sammen med kollegaer præsenterer han regnskabsresultaterne på Agri Nord Kongres, der afholdes 5. februar hos Agri Nord i Aalborg.
Det er i særlig høj grad gået ud over svineproducenterne, viser de seneste opgørelser fra Agri Nord, der netop nu er ved at færdiggøre de første regnskaber.
- Svineproducenterne har oplevet et markant fald i noteringen på 15-20 procent, og de ender med et underskud for 2018, fortæller Jørgen Cæsar Jensen.
Oveni prisfaldet skal lægges en prisstigning på foder på syv procent.
- Det er et miks af to uheldige ting, og svineproducenterne vil derfor opleve et væsentligt fald i indtjeningen, siger Jørgen Cæsar Jensen.
Tørken forværrede situationen
Havde svineproducenterne haft en høj selvforsyningsgrad i forhold til foder, så kunne situationen have set anderledes ud.
Men uheldigvis tørrede en stor del af kornet væk under sommerens tørke. Agri Nord afsatte en million kroner til tørkehjælp, og de tørkemøder, der blev afviklet i sommer, viste, at landmændene i gennemsnit har tabt 20-40 procent af deres normale udbytter.
- En god høst kunne have rettet op på årets resultat, men det forhindrede tørken, siger Jørgen Cæsar Jensen.
Truslen om svinepest skabte desuden en vis nervøsitet på eksportmarkedet, og de producenter, der eksporterer smågrise til udlandet, havde svært ved at afsætte deres varer, og priserne faldt drastisk.
Mange minkfarme lukker
2018 har været et meget svært år for minkavlerne. Skindprisen har gennem hele året været på et meget lavt niveau, og det har betydet, at de i gennemsnit har tabt 80 kroner pr. skind.
- Her kan man virkelig tale om en branche, der er presset, og vi oplever lige nu et voldsomt fald i produktionen, så der er måske 30-35 procent færre mink end tidligere. Det gælder både på verdensplan og i Danmark, siger Jørgen Cæsar Jensen.
Der er ikke mange rene planteavlere i Agri Nords område. Et område, som i høj grad er præget af husdyrproduktion.
Men det forventes, at de planteavlere, der er, ender med et resultat lige omkring 0.
Selvom udbytterne på grund af tørken har været 20-40 procent lavere, så har høsten været nem og dermed knap så omkostningstung.
Priserne er samtidig steget, og det vil sammen med de lavere omkostninger stort set kunne opveje udbyttenedgangen, så planteavlerne ender med et resultat lige omkring 0.
Små lagre presser
Mælkeproducenterne har været begunstigede af en stort set status quo mælkepris, som kun er faldet tre procent for de konventionelle producenter og seks procent for økologerne.
- Mælken har stort set holdt prisen, men de fleste har et stort fald i lageret af grovfoder på grund af tørken. Nogle har måtte reducere antallet af dyr, mens andre krydser fingre for et tidligt 1. slæt i 2019, siger Jørgen Cæsar Jensen.
De små lagre kommer til at påvirke årets resultat negativt, men Agri Nords vurdering er, at der fortsat kan produceres mælk i området med et positivt resultat på bundlinjen.
Resultaterne vil dog være præget af stor spredning afhængig af, hvor stor effekt tørken har haft på udbytter af græs og majs.
Trods de dystre resultater for 2018, ser det ud til, at svineproducenterne kan se frem til bedre tider. Prognoser viser prisstigning i løbet af 2019.
Planteavlerne har ligeledes gode muligheder for en god sæson i 2019, da vinterafgrøderne er blevet etableret helt optimalt i efteråret. Mælkeproducenterne ser også ind i 2019 med fortrøstning, da prognoserne også her giver mulighed for sorte tal på bundlinjen.
Jørgen Cæsar Jensen peger desuden på, at landmændenes effektivitet er helt i top.
- Det er dårlige priser, der er skyld i de dårlige resultater. Landmændene er dygtige håndværkere og gode ledere, og de optimerer hele tiden, siger han.
Derfor håber han også på, at landmandens finansielle partnere er klar med likviditeten i disse tider, hvor indtjeningen har været presset.
- Banker og kreditforeningerne skal ikke kun stå bag landmanden, når det går godt. Der skal også være likviditet til rådighed til at modstå de store prisudsving, vi oplever, siger han.
